Motionsidræt

Her får du det rette flow

Fitness for Life udfordrer de stive ankler og hofter

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hoften bliver meget hurtigt låst, hvis ikke man udfordrer den. Her viser Flemming Laigaard, hvad der skal til for at løsne op og dermed mindske belastningen på knæleddet. Det er jens, der træner og i baggrunden ses Trine Grey, der er i gang med et forløb med Karin. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Det er faktisk et nedlagt autoværksted, vi står i.

Der er ganske vist ingen lift og heller ingen værkstedsgrav - men ved et kig rundt i lokalet, kan man se, at der her har rumsteret erfarne mekanikere rundt klar til at kaste sig over alle de udfordringer en gammel bil-motor kunne give.

Sådan er det ikke i dag.

Borte er de sorte gulve og vægge - og gulvene er endda beklædt med madrasser.

Og værktøjsvognen er pist forsvundet og erstattet af den indsigt og viden, som års arbejde med træningsprogrammer har givet Flemming og to gange Trine.

Men billedet er alligevel på mange måder retvisende.

For selv om autoværkstedet er omskabt til et fitness-center under titlen Fitness for Life, så er opgaven fortsat at justere og genskabe noget af den tabte sprælskhed og fleksibilitet - akkurat ligesom mekanikerens arbejde med bilmotoren.

Det sker ved skabe en bedre kropsbevidsthed og der igennem et bedre fundament for at blive sundere, stærkere, hurtigere og slankere.

Centret ligger på Hobrovej 76, men indgangen er faktisk fra Oberst Myhres Vej.

Fitness for Life er netop flyttet her ud fra Annebergvej - ikke for at få flere kvadratmeter, men for at få mere gulvplads til øvelserne.

For her er det ikke et spørgsmål om at kunne sejtrække på maskinerne for at få svulmende overarme.

Nej, her er det kvaliteten af bevægelserne, der er afgørende - ikke hvor meget man kan løfte eller hvor hurtigt man kan løbe.

Med andre ord et noget anderledes center end hvad der ellers er på markedet - og baseret på den personlige træning og vejledning.

Fitness for Life ejes af Flemming Laigaard.

Og han er i tæt parløb med Trine Grey Bech og Trine Højgaard - alle personlige trænere med en solid træneruddannelse bag sig.

Det gør at de blandt andet tilbyder Bootcamps med intensive trænings- og kostforløb og frem for alt det amerikanske grundtræningsprogram Tactical Fitness.

- Tactical Fitness giver dig en bedre kropsbevidsthed via øvelser som får din krop til at arbejde sammen som en muskel.

- Det stimulerer hjernen til at sende bedre signaler til dine muskler - signaler, der får dem til at arbejde sammen.

- Mange muskler er stærkere end en muskel og allerede under tekniktræningen bliver man derfor stærkere og bedre til at bevæge sig, forklarer Flemming Laigaard.

Øvelserne udfordrer i særlig grad bevægeligheden, så man arbejder frem mod større smidighed og bevægelighed.

Man kan kalde det et opgør mod de stive haser, skuldre eller hofter.

- Når du bliver bedre til at bevæge dig, kan du bedre løfte mere og løbe hurtigere, men løfter eller løber du derimod kun, bliver du ikke bedre til at bevæge dig.

- Så din risiko for skader er høj.

- Vi arbejder derimod målrettet på at skabe grundlaget for det fleksible menneske, der har barnets bevægelighed samtidigt med, at man bliver sundere, stærkere, slankere og kommer i bedre form, siger Flemming Laigaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst