Her går passion for biler og design op i en højere enhed

Den troner i det centrale rum i Gubsø Garage uden for Silkeborg, hvor den er omgivet af 40 næsten lige så enestående biler, og halvdelen er Bugatti-modeller.

Her er den ene raritet efter den anden linet op i det store centrale udstillingsområde. Til den ene side finder vi f.eks. en sjælden ottecylindret Type 29/30 fra 1920’erne, længere fremme troner en elegant T57C fra 1938, mens vi overfor har en T40 fra 1926. I den modsatte ende ses den sportslige EB110 og en EB112 prototype limousine fra 1990’erne, som er nogle af de sidste Bugatti-modeller, inden Volkswagen overtog verdens dyreste bilmærke ved årtusindeskiftet. Her bød sportsvognen på en V12-motor, der klarede 560-612 hk.

Det er biler, der nærmest fremstår som nye, og de fleste kan køre. Men ikke nok med det. Bygningens arkitektur og endda porte, hængsler og bordene i værkstedet er skabt i samme stil og med detaljer fra den oprindelige fabrik i franske Molsheim, hvor den ikoniske grundlægger Ettore Bugatti startede produktionen i 1909.

Konference-, event- og oplevelsescentret i det midtjyske, som åbnede i fjor, er ikke helt almindeligt.

Med livet som indsats

Midt i det hele står Marc Vogel, der er manden bag Gubsø Garage. Han har på en halv snes år skabt sin samling af unikke Bugatti-biler, hvor mange er nænsomt restaureret i selve huset, der har sine egne mekanikere, karrosserifolk og endda en gørtler, som kan genskabe de gamle messingdele. Her er ydermere en maskine, som kan 3D-printe for længst udgåede motordele som f.eks. vippearme, plejlstænger og motorblokke, så motorer kan genskabes og snurre igen under de originale dæksler.

Lad os lige dvæle ved det blå lyn af en T51, som Marc Vogel er meget fascineret af.

- Det, som gør bilen unik, er, at jeg kender den, lige fra da den kørte de første meter og til stedet, hvor den blev gemt under Anden Verdenskrig, fortæller han.

T51-modellen er købt i Holland, hvor den var en del af en større samling. Den var én af tre biler, som debuterede ved Monacos Grand Prix i 1932. Bilen står original og har som noget unikt aldrig været skadet.

- Bilerne var lynende hurtige, men de kunne ikke bremse. Så det var med livet som indsats, man kørte. Ettore Bugatti mente, at det var vigtigere, at de kunne køre hurtigt, mens han ikke gjorde meget ud af bremserne, fortæller Marc Vogel om bilen, der har en ottecylindret 2,3 liters motor på 190 hk.

Det kræver også store overarme at sidde bag rattet.

- Man kan virkelig føle, at man kører bil. Man kan mærke motoren, høre tandhjulene i gearkassen og opleve, at det hele ryster. Det er en helt speciel oplevelse, siger han.

- Især når man tænker på, at det her er en racerbil, som de kørte 250 km/t. i dengang i 1930’erne, uden bremser, uden sikkerhedsseler og med benzintanken i nakken. Den har alle de store kørere på den tid været i. Det er noget helt enestående, og det er der altså et eller andet specielt over, siger han.

Blandt kørerne finder vi således en motorsportslegende som Albert Divo.

Udviklingen gik dog så hurtigt, at raceren kun holdt én sæson. Bilen blev så solgt til en englænder, der kørte løb i den.

- Ettore Bugatti sagde arrogant, at hans biler var ikke bygget til at bremse, de var bygget til at køre hurtigt. Men det holdt ikke. I 1933-sæsonen blev motorerne kraftigere, voksede fra 2,2 liter til 3,3 liter og ydede nu 400 hk. Så det betød, at bilerne kunne bremse på langsiden, men de blev ikke meget bedre i Bugattierne. Det regnede konkurrenter som Alfa Romeo og Maserati med bedre bremser hurtigt ud, fortæller Marc Vogel om scenariet, hvor Bugattierne kørte af banen.

Ladefund kom til ny ære

Den 49-årige Marc Vogel er en på mange måder selfmade man. Han fik for en snes år siden skabt et solidt økonomisk fundament sammen med sin bror, Patrick, med selskabet V2 Tobacco, der producerede snus og tyggetobak. Det blev solgt til tobaksgiganten Swedish Match for et trecifret millionbeløb. Det gav brødrene mulighed for at indfri en gammel drøm om at eje en Bugatti.

De begav sig af sted til auktion i 2012 på det nedlagte bilmuseum ved Aalholm Slot. Men de opdagede, at bilen, de gik efter, var meget dyrere, end forventet. Efterfølgende genoptog brødrene dog jagten. Det endte med den grønne Model T40 fra 1926, som var et fransk ”ladefund”, der havde stået i årevis og forfaldet. Den fik de med hjem, hvor den blev restaureret.

- Det, som fanger folk, er, at de bliver blæst lidt væk af den passion, der er for tingene. Det handler både om bilerne, detaljegraden i bygningen, og hvorfor den ser ud, som den gør, siger Marc Vogel.

Således er der også udstillet en Maserati model A6 fra 1953, mens værkstedet blandt flere biler rummer en sjælden fransk Dalahaye 135 M Cabriolet fra 1938. Her er også en Bugatti T57 Atalante Coupé fra 1938 med et nøgent karrosseri i træ, der er ved at blive bygget op.

Godt for øjnene

Bugatti-fabrikken i Frankrig er i dag delt op, så der bygges understel til fly i den oprindelige del, mens produktionen af de helt nye og moderne Bugatti-hyperbiler foregår i en helt ny fabriksdel.

Marc Vogel har ud fra originaltegninger genskabt mange detaljer. Således er der støbt 100 originale bordben til centrets restaurant. Det er et byggeri, som samlet har stået i 90 mio. kr., mens de sjældne Bugatti-biler ligger i 3-10 mio. kr. stykket.

- Grundlæggeren, Ettore Bugatti, startede sin produktion i 1909. Han var ud af en kunstnerfamilie, så der skulle være godt for øjnene på fabrikken. Så vi har lavet både porte og beslag ud fra de gamle tegninger. Det handler om at genskabe den stemning, der var i bygningerne, fortæller Marc Vogel.

Værkstedet er bygget op som i gamle dage. Her laver man også service, reparationer og opbygninger samt renoveringer for kunder udefra.

Detaljer og passion

Marc Vogel er ikke i tvivl om, hvad der trækker ved mærket.

- Det er det kunstneriske. Det var en kombination af form og funktion, og at det var så kompromisløst på mange områder. Der var én mand, der bestemte, nemlig Ettore Bugatti. Man kunne konstruere nok så meget. Men hvis han ikke kunne lide det, så var det en ommer. Det skulle være godt for øjnene, siger Marc Vogel. Således skulle selv motorerne i motorsport se godt ud, selv om de ikke altid var nemme at skille ad.

Det er dog mest de elegante luksusbiler, mærket er kendt for. Det gælder i særdeleshed en bil som T57C fra 1938, der var en af mærkets mest solgte modeller i 30’erne, og udviklet af sønnen Jean Bugatti. Bilen viste noget af det ypperste, Bugatti kunne præstere og byder på en 3,3 liters ottecylindret motor på 135 hk og uafhængige hjulophæng foran. Den slags nymodens pjat med undervognen blev dog stoppet af Bugatti senior. Til gengæld blev der plads til så meget andet.

Gubsø Garage

• Er et konference-, event- og oplevelsescenter ved Silkeborg. Her er guidede ture efter aftale.
• Centret på 3.000 kvm med plads til alt 500 personer er genskabt med detaljer fra den oprindelige Bugatti-fabrik i franske Molsheim.
• Gubsø Garage er grundlagt af brødrene Marc og Patrick Vogel. Her er samling på 40 specialbiler, hvor halvdelen er Bugatti.
• Her er også værksteder, der laver service og reparationer på biler udefra. Gubsø Garage opkøber og restaurerer også sjældne veteranbiler, som videresælges.

Bugatti

Den eksklusive bilproducent blev grundlagt i 1909 i franske Molsheim af den italienskfødte Ettore Bugatti.

Mærket havde sin storhedstid i 1930’erne med bl.a. sportsvognen Type 35 fra 1924-31, luksusbilen Type 41 Royale fra 1926-33 og coupéen Type 57 S/SC fra 1936-38.

Efter økonomiske problemer blev Bugatti i 1998 købt af VW-koncernen. I 2004 blev produktionen af den 16-cylindrede Veyron med 1000-1200 hk sat i gang på en ny fabrik i Molsheim. Det blev fulgt af Chiron med 1500 hk i 2016. Prisen er cirka 3 mio. euro – eller 23 mio. kr. før danske afgifter.

På den oprindelige Bugatti-fabrik blev der produceret 8000 biler. 2000 af disse er tilbage.