Detailbranchen

Her kommer Rema 1000 og nye boliger

Planer om boliger, erhverv og dagligvarebutik i Klarup

Rema 1000 har fokus på Nordjylland. Billedet er fra åbning af butik i Støvring. Arkivfoto: Lars Pauli
Rema 1000 har fokus på Nordjylland. Billedet er fra åbning af butik i Støvring. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

KLARUP: Et opdyrket areal på godt syv hektar ved Jørgensmindevej i den nordvestlige del af Klarup skal bebygges med boliger og erhvervsbygninger. Og ikke langt derfra, på Klarupvej 67-71, vil Rema 1000 etablere ny dagligvarebutik.

Foreløbig består planerne af et udkast til en lokalplan for førstnævnte område og en såkaldt startredegørelse for detailforretningen. Begge dele blev godkendt på seneste møde i by- og landskabsudvalget.

- For begge sager er der tale om to gode ting, som er kommet ud af den byudviklingsplan, der er lavet for Klarup, siger by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S).

Hovedparten af området ved Lodsholmvej er udpeget til boligformål, og her har kommunen, som ejer langt det meste af arealet, udset den nordøstlige del af området til 28 boliger opført på baggrund af det boligprogram for billige almene familieboliger, som udvalget godkendte tidligere i år.

Den øvrige del af kommunens areal vil blive solgt til bolig og erhvervsformål i form af butikker og service. For sidstnævntes vedkommende drejer det sig om det sydøstlige hjørne tæt på byens centrum. Endelig kan der inden for lokalplansområdet også etableres institutioner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden