Her sælges lejligheder til næsten det dobbelte af vurderingen
I Aalborg ligger salgspriserne i snit 86 procent over offentlig vurdering
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:06
AALBORG: Mange ejerlejligheder i Aalborg bliver solgt til langt over den offentlige ejendomsvurdering.
Ifølge en opgørelse fra Boligsiden.dk er de gennemsnitlige salgspriser på lejligheder i Aalborg næsten dobbelt så høje som de seneste offentlige ejendomsvurderinger.
Salgspriserne ligger i snit 86 procent højere end de offentlige ejendomsvurderinger, som er fra 2016, ifølge boligsiden.dk.
Også i Odense er der en forskel på 86 procent mellem lejligheders salgspris og vurdering, mens forskellen er hele 97 procent i København.
- Afstanden til den offentlige vurdering stiger naturligt nok i takt med, at boligpriserne stiger. Men det, vi ser nu, er meget markant, og det understreger behovet for nye tidssvarende offentlige ejendomsvurderinger, der blandt andet ligger til grund for, hvad boligejerne betaler i skat af værdien af deres bolig, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.