Her skal de maritime drømme udleves
Intentionen er at få vakt de maritime drømme med aktiviteter og gode oplevelser på havnen og havet.
Midlet er et Vild med vand projekt.
Det er Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion, der sammen har skabt projektet, som i øvrigt støttes af Nordea-fonden.
Lokalt er Egense Sejlklub og flere samarbejdspartnere er gået med i Vild med Vand-projekt, og aktører på tværs af havnen går sammen om at lukke op for godteposen og tilbyde gratis prøvesmagninger.
Baggrunden for projekt Vild med Vand er at de danske lystbådehavne savner liv og aktiviteter og Egense Sejlklub er én ud af de nu i alt 50 aktører i Vild med Vand-havnene.
- Vi har valgt at gå med, fordi vi gerne vil have mere liv og stemning på havnen. Vandet og havnen indbyder til oplevelser for hele familien, og det kan vi skabe gennem Vild med Vand, hvor vi bliver en del af et stort samarbejde mellem havne i hele Danmark, forklarer Britta Larsen og Bettina Jane Nielsen, der er tovholdere for Vild med Vand i Egense området.
Sejlads er kun én af de mange muligheder på havnen.
- Det vil vi gerne vise vores gæster, og vi glæder os til at udvikle ideer og skabe nye aktiviteter. Havnen er et sted, hvor alle er velkomne og kan få en oplevelse med hjem, siger de to tovholdere, der sagtens kunne tænke sig aktiviteter som kajak, Kite Surfing, åben sejlads og vinterbadning, lystfiskeri, snorkelsti, natur på hav, fjord, havn og strand som eksempler på forskellige tilbud, som en havn kan byde på.
De har oprettet et Vild med Vand-udvalg, som indbyder til samarbejde mellem alle havnens aktører.
Udvalget består ud over Egense Sejlklub af Egense Strand Camping, Egense Borgerforening, Visit Aalborg/Hals, Kite Surfer, Aalborg Kommune Naturvejleder.
Udvalget er netop nu ved at planlægge den kommende sæsons aktiviteter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.