Herning udlignede mod Høgene
Herning udlignede fredag aften med en hjemmesejr i kvartfinaleserien
Opdateret 11. marts 2017 kl. 08:12
HERNING: Det herningensiske stortalent Markus Jensen skød fredag aften Frederikshavn White Hawks’ drømme om kort proces i kvartfinaleserien i sænk.
I Metal Ligaens fjerde kvartfinalekamp mellem Herning og White Hawks sørgede den 20-årige Herning-forward for en hjemmesejr i Kvik Hockey Arena til Herning. 3-2 vandt fredagens hjemmehold, som dermed udlignede til 2-2 i kampe i kvartfinaleserien.
To mål scorede Herning-forwarden Markus Jensen i kampens første periode. Talentet sendte pucken forbi Thomas Lillie allerede efter knap fem minutter. Midtvejs i første periode spillede gæsterne fem mod tre, men perioden forblev mållås.
Få minutter senere scorede Markus Jensen så sit og kampens andet mål til 2-0. Og faktisk kunne hjemmeholdet have øget yderligere i periodens slutning med to overtalsperioder, men her holdt White Hawks stand til periodepause.
Herningenserne dominerede også begyndelsen af anden periode, men i powerplay reducerede Mathias Bau Hansen med et perlemål. Med et resolut aftræk fra sin position til højretrak han pucken i modsatte målside til 2-1.
Stillingen holdt perioden ud, og så var der lagt op til en spændende tredje periode. Høgene pressede hårdt på. Men i stedet slog Herning til på en kontra. 3-1 øgede Steffen Klarskov til midt i perioden, men mindre end et minut senere bragte Tylor Mosenko ny spænding ind i kvartfinalekampen med målet til 3-2.
Trods powerplay til Høgene i sidste minut blev der ikke scoret mere, og så udlignede Herning i serien. Næste kamp er søndag i Frederikshavn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.