Trods nederlag: Rigtig god kamp
White Hawks styrede kampen i Herning, mener målscorer Mathias Bau Hansen
Opdateret kl. 15:27
HERNING: Med et stærkt slagskud reducerede Frederikshavn White Hawks’ Mathias Bau Hansen og bragte spændingen tilbage i fredagens udekamp. Mathias Bau Hansens reduceringsmål i Herning til 2-1 rakte dog ikke for nordjyderne. Herning vandt 3-2.
- Det er ærgerligt, vi ikke fik noget med. Vi tabte det i første periode. Vi lavede nogle markeringsfejl og lod dem stå fri, siger Mathias Bau Hansen.
Høgenes nummer 50 kunne se holdet komme bagud 2-0 i første periode. Kampen igennem måtte frederikshavnerne derfor jagte; forgæves, viste det sig. Det ærgrer forwarden.
- Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp. Vi skabte mange chancer. Vi fik alle muligheder for at udligne, og dem smed vi selv væk. Jeg synes, vi spillede rigtig godt. Det er bare at blive ved, og så skal vi minimere de fejl, vi lavede i første periode, siger Mathias Bau Hansen.
Han mener, nordjyderne styrede det meste af kampen. Overtaget blev dog ikke udnyttet godt nok. Nordjyderne burde have udfordret Hernings danske landsholdsmålmand Simon Nielsen mere. Det skal ændres, mener Høgenes offensive es.
- Han er en god målmand, men vi skal gøre det sværere for ham. Vi skal have flere folk på mål og skyde mere efter returer, siger Mathias Bau Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.