Hest ville ikke skydes efter uheld

To heste og to biler impliceret i uheld på Dall Møllevej ved Svenstrup

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox

Opdateret kl. 11:01

SVENSTRUP: To heste var onsdag morgen sluppet ud af deres indhegninger og var impliceret i et uheld, der også involverede to biler.

Uheldet skete på Dall Møllevej ud for nummer 26 midt mellem Svenstrup og Dall, og alarmen til politiet lød klokken 7.15.

En hest var blevet ramt af to biler, og hesten var faldet om på vejen.

- Vi forsøgte i et stykke tid forgæves at få fat i en skytte - enten Falcks skytte eller en dyrlæge - til at aflive hesten, der så ud til at være kommet til skade, men vi kunne ikke lige finde en i en fart. Da vi så endelig fandt en skytte, og han var på vej derud, ville hesten åbenbart ikke skydes, for den rejste sig pludselig og gik ind til ejeren, der bor lidt længere nede ad Dall Møllevej, forklarer vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.

Bilerne fik lidt buler, mens den anden hest, der var sluppet ud af sammen med den ramte hest, slap uskadt fra episoden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden