Heste-gymnast fra Sjørring skal til EM
Ida Trab Christensen fra Sjørring Rideklub skal repræsentere Danmark ved årets EM i voltigering for juniorer i Kaposvár Ungarn.
Opdateret 29. juni 2018 kl. 08:30
SJØRRING: Det handler om akrobatik på hesteryg på allerhøjeste niveau, når Sjørring Rideklubs Ida Trab Christensen og hesten "Boston" sammen med longefører Pia Sørensen til august skal repræsentere Danmark ved EM i voltigering for juniorer.
Det sker i Ungarn fra 1. til 5. august.
Turen til EM blev sikret efter et spændende forår, hvor flere klubber var i tæt konkurrence om EM-deltagelsen.
I 2017 var Ida Trab Christensen til DM i Esbjerg i klasse Junior dame 2*, hvor hun sikrede en flot førsteplads til Sjørring Rideklub, og samtidig kunne smykke sig med titlen Dansk Mester i klassen.
Ida Trab Christensen er udtaget til dette års EM sammen med to andre individuelle voltigører samt ét hold, oplyser sekretær Vanessa Højsted, Sjørring Rideklub
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.