Hidtil bedste år for pels

Det danske pelsauktionshus Kopenhagen Fur har fremlagt sit bedste regnskab nogensinde.

Danske minkskind er stærkt eftertragtede blandt kvinder og deres købedygtige mænd i både Kina og Rusland. ?Foto: Lars Pauli

Danske minkskind er stærkt eftertragtede blandt kvinder og deres købedygtige mænd i både Kina og Rusland. ?Foto: Lars Pauli

Omsætningen af hovedsageligt danskproducerede minkskind nåede 8,1 milliarder kroner i 2010-2011, en stigning på 14 procent fra 2009-2010. Kopenhagen Fur cementerer dermed sin position som verdens største auktionshus og globalt centrum for den internationale pelshandel. Resultatet efter skat blev 269 millioner kroner mod 252,2 millioner kroner året forud. Pelsbranchen oplever en massiv fremgang i en tid, hvor dansk økonomi ellers har fået en armvridning. Sidste år kunne danske minkskind, grundet høj kvalitet, sælges til priser 30 procent over prisen for udenlandske skind, og det giver Danmark styrkeposition som verdens største minkproducent. Efterspørgslen på pels er massiv fra Kina, men også de traditionelle markeder som Rusland, Europa og Nordamerika har appetit på pelsværk. - Som pelsdirektør er det svært at få armene ned. Det er fantastisk at opleve den massive efterspørgsel på et godt dansk produkt som minkskind. Der er mange sorte skyer over økonomien, og så er det selvfølgeligt dejligt at være en del af et lyspunkt, siger adm. direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur. Kopenhagen Fur udbød og solgte 19,7 mio. skind på årets fem auktioner, og efterspørgslen på danskproducerede minkskind stiger fortsat. Efter det foregående års prisstigninger på mink på knap 60 procent, målt i dollars, overraskede dette års prisstigning på yderligere 26 procent såvel producenter som udbydere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.