Hidtil ukendt kæmpe-kammer fundet i Keops-pyramiden

Det nyopdagede hulrum i den godt 4.500 år gamle Keops-pyramide er ganske stort. Det måler over 30 meter i længden og befinder sig ret højt oppe i pyramiden.

I rumfang er det omtrent på størrelse med Det Store GallerI - pyramidens 48 meter lange og et til to meter brede kammer, der har 8,5 meter til loftet.

Det Store Galleri fører op til Kongekammeret, hvor den egyptiske farao Khufu (også kaldet Keops) blev stedt til hvile.

Hvad formålet har været med det nye kammer, må vi vente med at finde ud af. Indtil videre ved forskerne kun, at det findes.

- Det er usædvanligt med sådan et hulrum. Men det er også en pyramide, der på mange måder er usædvanlig. Indgangen er et meget usædvanligt sted, kamrene er placeret usædvanligt og der er underlige luftskakte, siger Kim Ryholt, der er professor i ægyptologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

- Men det er jo også det, der gør Keops-pyramiden interessant. Det kan sagtens være, den har nogle interessant hemmeligheder. Men det behøver altså ikke at have noget med skatte at gøre. Det kan også være rent arkitektonisk, for eksempel for at aflaste Det Store Galleri.

Tine Bagh, der er ægyptolog, formand for Dansk Ægyptologisk Selskab og museumsinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek, tænker umiddelbart i samme baner:

- Hulrummet kan have at gøre med konstruktionen af pyramiden, omtrent som Det Store Galleri nok har haft en praktisk funktion i forbindelse med byggeriet. Det ville give mening.

- Det kan også være, egypterne har bygget et gangsystem, de har fortrudt igen og så dækket til - det er svært at sige, men hulrummet er da voldsomt stort.

Opdagelser som denne mødes ofte med en del sund skepsis, fordi de ind imellem mere har været mediestunts end videnskab.

For eksempel husker både Tine Bagh og Kim Ryholt tydeligt, hvordan den opreklamerede jagt på Nefertitis gravkammer løb ud i det rene ingenting, som vi beskrev det i artiklen ’Jagten på Nefertiti ser ud til at ende i en blindgyde’.

Men denne opdagelse er anderledes, fordi den er beskrevet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Tidsskriftet har meget strenge krav til de videnskabelige artikler, som først skal igennem en lang proces og bedømmes af uafhængige eksperter på området, før de publiceres.

Læs også på Videnskab.dk: