Se billederne: Ambufesten tilbage for fuld udblæsning

Med to års forsinkelse kunne Ambufest i Hobro endelig fejre sit 100-årsjubilæum. Første dag bød på syv timers musik fra blandt andre Jung og Lord Siva

Ambufesten 2022 blev torsdag skudt i gang med Open Air-koncert. Første musikalske indslag blev leveret af Jung. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Ambufesten 2022 blev torsdag skudt i gang med Open Air-koncert. Første musikalske indslag blev leveret af Jung. Foto: Lars Pauli

HOBRO:Solen skinnede fra en skyfri himmel, der var fadøl i glassene og smil på læberne hos folk, da dette års Ambu Open Air-koncert blev skudt i gang. Efter to år uden den traditionelle Ambufest, var det til stor glæde for både gæster og arrangører, endelig at kunne fejre det 100-årsjubilæum, Hobro havde til gode fra 2020.

Musikprogrammet er bestemt jubilæumsværdigt, og der blev taget godt imod første band, Jung, som efter et par numre fik fyldt pladsen foran scenen godt op. 

Da forsangeren, Jonas Jung Larsen, udbragte en skål, først til ære for den smukke sensommeraften, og senere for "alle de seje mennesker, der har hjulpet med at hjælpe hele vejen," blev fadøl i massevis sendt i vejret.

Ambu festen 2022

Stemningen blandt publikum blev kun bedre i takt med at aftenen skred frem, og da Lord Siva, som anden kunstner i rækken, indtog scenen var humøret stadig højt, ligesom musikken, der kunne høres vidt omkring i byen.

Se flere billeder på nordjyske.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.