Maiken frygter afvisninger og kritik: - Jeg mikroaflæser alt omkring mig
Maiken Gøte lever med en konstant frygt for afvisning og kritik. Det går udover hendes hverdag og relationer. Selv den mindste kommentar kan udløse voldsomme følelser
Opdateret 21. januar 2025 kl. 17:07
I teorien er der vel ingen, som kan lide at få kritik af chefen, men for Maiken Gøte kan det vælte hele hendes verden.
På overfladen ligner den 30-årige Maiken Gøte en helt normal familiemor, som bor i et hus i Aars med sine to børn og sin mand, og til dagligt arbejder hun som folkeskolelærer på skolen i selvsamme by.
Og det er hun til dels egentlig også, men under overfladen er virkeligheden en anden, fordi Maikens styresystem i kroppen fungerer anderledes end de fleste.
- Jeg siger nogle gange for at sammenligne det, at alle andre kører Windows og har styr på det med Windows-programmerne. Jeg kører Linux. Jeg ved ikke, hvad jeg laver. Der er ikke nogen, der ved, hvad Linux laver, fortæller hun.
En enkelt bemærkning om, at noget ikke er godt nok, eller måske bare kunne være lidt bedre, kan male sig fast i hendes hukommelse, og følelsen af, at hun har fejlet, er det eneste, hun kan fokusere på.
Eller når hun sidder til bords med folk, hun ikke kender, kan hun næsten ikke spise, fordi hun er bange for, hvad de andre tænker, og at hun kommer til at gøre noget, som betyder, at hun ikke vil passe ind.
Maiken Gøte har diagnosen ADHD og lever med ADHD-symptomet Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD), som er ekstrem følsomhed over for afvisning og kritik eller opfattelsen heraf.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.