Jakobs orange eventyr: Dyrker 2000 græskar for sjov

VOGNSILD:Nogle gange kan et sving med en plov ændre ens liv. 

Det var måske det, der skete, da Jakob Dalby først på året var rundt at se på sin kartoffelmark ved Vognsild syd for Aars.

Her stak en lille firkant ud på en måde, der fik den 38-årige landmand til at rynke på brynene, når han skulle forestille sig efterårets høst:

- Jeg kunne se, at det ville være svært at få en kartoffeloptager rundt derinde. Så - kunne jeg finde på noget sjovt at bruge jorden til i stedet for kartofler, spurgte jeg mig selv. 

Det kunne han godt.

Egentlig havde Jakob Dalbys familie for travlt til projektet, mens kartofler skulle tages op og sorteres. Men da det var sjovt, fandt børn og voksne tid til det: En nabo bidrog med en ramponeret gammel kærre, og Jakob fandt gamle junger og kartoffelkurve frem fra loftet for at give stemning.  Foto: Henrik Bo

Smed 2000 frø

Med til hans gård hører 120 hektar marker. Så at tage en lille stump muld ud af drift til et eksperiment, mente han nok, der var plads til.

- Først tænkte jeg på at så blomster til selvpluk. Men det kræver også en del lugning. Så var det jeg tænkte på græskar, man selv kan komme og plukke - og det har vist sig på alle måder at være en god idé, smiler Jakob Dalby i dag på den orangeplettede mark. 

Han smed en 2000 frø på det 2000 kvadratmeter store areal. Og så var det bare med at vente. Nåja, og så luge noget i starten. Men kun til græskarplanterne var så store, at de selv kvalte ukrudtet.

De kræver lidt professionel kærlighed i starten. Ellers passer græskar nogenlunde sig selv, er Jakob Dalbys erfaring efter sit første år som græskarfarmer. Foto: Henrik Bo

Mobilepay sladrede

- Der er jo ikke så mange i byerne, der har kontakt til noget på landet mere. Her kan de komme ud og se, at græskar ikke er noget, der bare er nede ved købmanden. Og vi har godt nok haft mange forbi. Det har jeg kunnet se på min mobilepay, forklarer han.

Slægtsgården, hvor han også har to stalde med langsomtvoksende kyllinger at tage sig af, ligger så langt væk fra græskarmarken, at han ikke kan følge de daglige besøg. Men på mobilen kan han se, hvordan en række små beløb tikker ind på kontoen, efterhånden som der plukkes løs.

Børn hjalp til

Allerede nu kan han se, at hans sjove idé giver overskud. I hvert fald hvis ikke man regner arbejdsløn med. At ikke alle kunder måske har betalt det, de skulle, trækker han på skuldrene af.

Det har jo mest skullet være sjov. Og vores egne børn på seks og otte år har også haft meget ud af det, med at hjælpe med det her. Det tæller også med, smiler den glade græskar-far.

Så gør det mindre, at det hele skulle foregå, mens der var travlt på gården. De sidste kartofler er taget op, men de skal også sorteres, inden de snart skal sendes til blandt andet Egypten.

Pludselig greb andre lokale Jakob Dalbys lille idè, og så blev den forvandlet til en stor græskarfest på den lokale Vestrup Skole. Det lokkede blandt andet nogle hyggelige monstre frem.  Foto: Jakob Dalby

Idé blev løftet

Jakob Dalby tænkte også på, om projektet kunne gavne egnens lille skole, som han selv har gået på og er glad for: Vestrup Skole.

- Spejderne var hurtigt med på den - de har hus lige ved skolen - og også andre var med. Pludselig var det et fællesskab, der løftede min idé til noget større og bedre. Det var dejligt at være en del af, fortæller han.

Kort fortalt blev en 250-300 af Jakob Dalbys græskar plukket og kørt på skolen, hvor elever, spejdere og andre tog dem under kærlig behandling. Det gav en stor og glad fest på efterårsferiens sidste dag, hvis gode vibrationer allerede er løbet i forvejen til næste års efterårsferie.

Der er stadig græskar at købe på Jakob Dalbys lille mark på Overvejen ved Vestrup. Men han venter et dyk omsætningen efter i dag mandag, hvor det er allehelgensaften og den helt rigtige halloween. Foto: Henrik Bo

Fordobles i 2023

Der skal der igen laves en græskarmark, der kan skabe grundlag for en stor halloween-fest. Nok dobbelt så stor som i år. Men den kommer til at ligge lige ved skolen.

- Vi har talt med landmanden, der har jorden der, og som også var med til festen. Han var positiv. Og jeg har ikke jorden her til næste år, fortæller Jakob Dalby.

Kartofler skal helst skifte muld hvert år, og først komme tilbage fire-fem år senere. Ellers udpines begge dele. Derfor bytter han konstant jord med andre af egnens landmænd, for at alt kan gro så optimalt som muligt.

Anderledes er det med Jakob Dalbys idéer. Dem kan der sagtens vokse flere frem af næste år.