Historien om Frederikshavn Kirke
Erik Christensen fortæller og viser rundt
SÆBY: Saltlandets Historiske forening inviterer til rundvisning i Frederikshavn Kirke i aften - onsdag 14. maj kl. 19.
Her vil historiker Erik S. Christensen fra Bangsbo Museet vise rundt og fortæller om kirken.
Erik S. Christensen er cand. phil. og arkivar og har i 17 år ledet Bangsbo Arkiv. Han er forfatter til flere historiske bøger
Publikum vil bl.a. få historien om kirkens tilblivelse - og indvielsen i 1892. Udformning af Frederikshavn Kirke er inspireret af domkirken i Aachen i Tyskland.
Efter antallet af siddepladser er kirken den næststørste i landet.
Et forberedende arbejde med renovering af kirken er i gang.
Få også historien om kirkens inventar - og Michael Anchers altertavle.