Historisk dag på hede

70-året for første nedkastning til modstandsfolk

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SEM:De må have været frygtelig nervøse... Hvad mon de tænkte? Tankerne gled tilbage til flokken af tapre modstandfolk, der 11. marts 1943 stod præcis det samme sted på Sem Hede, som de omkring 300, der søndag havde valgt at tage med på en tur til det stedet, hvor de første våben blev kastet ned af englænderne til de danske modstandsfolk. Den 11. marts er en mærkedag. Udover det var her de første nedkastninger fandt sted, hvilket blev startskuddet til Hvidstensgruppen, så var det også 11. marts 1944, hvor 14 medlemmer af den berømte modstandsgruppe blev arresteret af tyskerne. Otte af dem blev senere henrettet i Ryvangen. Så valget af dato for turen kunne ikke være mere oplagt. Det var Sem Menighedsråd, Sem Forsamlingshus og sognegård plus Sem Museum ved Henrik Kristensen, der var gået sammen for at markere den historisk dag, som er blevet ekstra aktuel på bagrund af den nye film om Hvidstensgruppen. De første våbennedkastninger fandt sted på Sem Hede - lige nøjagtig der, hvor de ca. 300 stod, og kunne høre Henrik Kristensen fortælle om nedkastningen og hvordan modstandsgruppen var blevet dannet. En af dem der var dukket op kom så langt væk fra som Lugano i Schweiz. Romeo Bozzini, der er dansk gift - hustruen er fra Mariager - er fascineret af Hvidstensgruppen og gruppens bedrifter. - Jeg var forleden i biografen for at se Anne Grethe Bjarup-Riis" film om modstandsgruppen, og det er altså en film, som giver mig noget at tænke over, lød det fra Romeo Bozzini. En anden af dem, der var taget med til det historiske sted i skoven var Tom Larsen, som har et helt specielt forhold til Hvidsten Kro. Han var i sin tid bydreng i Randers og skulle ofte levere varer til den berømte kro. Senere blev han sælger og kom derfor også på kroen for at sælge kød. Ikke nok med det, så har Tom Larsen fået foræret fire originale billeder af Hvidstensgruppen, som han nu har afleveret til Museet for Zone-Redningskorpset. Efter turen til nedkastningsstedet var der kaffe ved Henrik Christensens lille museum, og i aftes var våbennedkastningerne og modstandsbevægelsen tema ved et møde i forsamlingehuset og sognegården, hvor Anders Straarup fra Randers fortalte om gruppen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.