Historisk Samfund udnævner æresmedlem

Hyldest til Peter Ussing fra Løkken

Peter Ussing fremviser det fornemme æresdiplom. Foto: Thorkild Søndergaard <i>Thorkild Søndergaard</i>

Peter Ussing fremviser det fornemme æresdiplom. Foto: Thorkild Søndergaard Thorkild Søndergaard

VENDSYSSEL:Det livskraftige Historisk Samfund for Vendsyssel, som har næsten 3000 medlemmer, kunne søndag 9. august fejre sit 100 års jubilæum.

Det skete på Børglum Kloster, hvor ikke mindre end 140 personer var mødt frem til rundvisning og efterfølgende generalforsamling med tilhørende kaffebord.

Ved en fest på Vittrup-centeret samme aften for sognerepræsentanterne, der er foreningens kernetropper, blev tidligere skoledirektør Peter Ussing fra Løkken udnævnt til æresmedlem af Historisk Samfund for Vendsyssel.

Peter Ussing har været en fabelagtig støtte for Historisk Samfund på mange måder, påpeger Historisk Samfund.

Peter Ussing sad en årrække i bestyrelsen og har bidraget med mange væsentlige artikler til foreningens flagskib Vendsyssel Årbog, hvor han også i mange år var en særdeles velanskrevet korrekturlæser.

Foreningens kurser og kulturrejser har han ligeledes været stærkt engageret i, og hans omfattende historiske viden har man i årevis kunnet trække på i mange sammenhænge.

Stort og fortjent bifald skyllede over Peter Ussing efter udnævnelsen, lyder det fra Historisk Samfund.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.