Dyr

Hjælp! Her jager kaniner turister

Det er den omvendte verden på japansk ø - her jager kaniner mennesker

En turist forfølges af kanniner på den japanske ø. Foto fra youtube.com
En turist forfølges af kanniner på den japanske ø. Foto fra youtube.com

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:34

JAPAN: Siden tidernes morgen, godt og vel, har mennesker jagtet kaniner.

Men på den japanske ø Okunoshima er det lige omvendt. Her kan man som besøgende opleve at blive forfulgt af hundredvis af sultne kaniner.

Okunoshima er kendt som ”kaninøen”. Forklaringen på øens mange kaniner er angiveligt, at der foregik grumme eksperimenter på en hemmelig militærbase på øen under Anden Verdenskrig. Her blev kaniner brugt til forsøg med giftgas. Og nogle overlevede åbenbart.

En anden, mere fredelig, forklaring lyder, at en gruppe skolebørn medbragte otte kaniner ved en udflugt til øen i 1971. De kaniner blev sluppet ud i naturen, og siden har de ynglet.

Uanset hvad, er kaninøen blevet et turistmål, og her skal man så lige huske at tage lidt mad med til de mange sultne og langørede dyr.

En turistvideo på youtube.com viser, hvordan en kvindelig turist på øen forfølges af en hel horde af livlige kaniner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden