Hjælp til hjemløse
600 mennesker er bukket under for den ekstreme kulde, der har lagt sig som et jerntæppe over store dele af Europa. Værst ramt er de hjemløse. Det er en tragedie, som vi på ingen måde kan leve med.
I Europa-Parlamentet er vi fast besluttet på at tage kampen op mod gadehjemløshed og sikre, at ingen fremover fryser ihjel i Europas gader. Derfor indledte vi ugens samling i Strasbourg med at kræve svar fra Kommissionen om, hvad den konkret vil foretage sig for at hjælpe EUs tre millioner hjemløse. Med en europæisk økonomi der er lige så afkølet som vejret, er det ikke nok blot at yde midlertidig logi eller kriseindkvartering, dertil kommer medlemslandenes eget ansvar for at gøre en ekstra indsats for de allermest udsatte mennesker i vores samfund. Hvis vi virkelig skal hjemløsheden til livs, har vi i den grad brug for en langsigtet og forebyggende strategi i EU-regi, der adresserer den stigende arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen. Det er især vigtigt, at vi skaber jobmuligheder for de mange unge arbejdsløse, så vi ikke risikerer at tabe en hel generation på gulvet - og i værste fald - på gaden. NETOP beskæftigelse og ungdomsarbejdsløshed var også et af punkterne på dagsordenen i Strasbourg. Onsdag eftermiddag vedtog vi i Europa-Parlamentet en rapport, der fremhæver en række interessante tiltag for, hvordan man kan skabe vækst og beskæftigelse, heriblandt en garantiordning for unge, der - i samarbejde med arbejdsmarkedets parter - skal sikre alle unges ret til at blive tilbudt et job, en læreplads eller uddannelse efter fire måneders ledighed. Jeg er meget glad for, at der med denne rapport bliver sat fokus på, at vi ikke kan spare os til vækst - at nøglen til bæredygtig vækst er en kombination mellem at føre en ansvarlig økonomi, offentlige investeringer for derved at øge vækst og beskæftigelse. TORSDAG eftermiddag vedtog vi i Europa-Parlamentet en ny landbrugs- og fiskerihandelsaftale mellem EU og Marokko. Aftalen indeholder en gensidig liberalisering af landbrugsprodukter og forarbejdede fisk og fiskeprodukter. Den er på ingen måde en gentagelse af fiskeriaftalen fra december, og har da også skabt helt nye stridigheder i parlamentets udvalg. Franske og spanske tomatproducenter var eksempelvis stærke støtter af fiskeriaftalen, men har fra starten været hårde modstandere af landbrugs- og fiskerihandelsaftalen. Til trods for uenigheden er handelsaftalen nu en realitet. Det mener jeg er et vigtigt skridt fremad, for foruden at fungere som en døråbner til middelhavsmarkederne, er EUs partnerskab med det nordafrikanske kongerige partnerskab nemlig også en god mulighed for helt konkret at støtte de omkringliggende lande, som netop har gennemlevet "den arabiske forårsrevolution". De har i den grad har brug for al den hjælp de kan få til at sætte gang i nye økonomiske reformer og dermed skabe bedre handelsvilkår i middelhavsområdet - til gavn for dem selv og for EU. I EU LAVER vi ofte handelsaftaler med lande uden for EU. Det er indtil videre blevet til 120 af slagsen. Et af de helt essentielle krav vi stiller, når vi indgår disse handelsaftaler, er at pågældende land skal overholde menneskerettighederne. Netop respekten for menneskerettigheder blev bragt på bordet, da vi i denne uge debatterede en mulig handelsaftale med Peru og Columbia, som snart skal til forhandling i EU- Parlamentet. Fortalerne for aftalen, står fast på, at en sådan samarbejde vil være en økonomisk gevinst for såvel europæiske som colombianske og peruvianske virksomheder. De har uden tvivl ret. Men vi ser altså samtidigt en Colombiansk regering, der på ingen måde formår at udvise noget, der så meget som minder om respekt for menneskeliv. Tværtimod. Overtrædelser af menneskerettighederne forekommer på daglig basis, og regeringen står endda beviseligt bag omfattende tortur og bortførelser. Min holdning er derfor klar: Vi må og kan ikke give køb på vores principper og krav til fordel for en økonomisk gevinst. Menneskerettigheder kommer altid i første række. Vi skal derfor fortsætte med at stille krav til vores handelspartnere. Den dag Columbia viser, at de vil overholde de basale menneskerettigheder, kan vi indgå i et partnerskab - men ikke én dag før. OLE CHRISTENSEN er medlem (S) af Europa-Parlamentet. Bor på Ole Langes Vej 34 i Brovst. Hjemmeside: www.oleeu.dk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.