Hjælpende hånd til hus
Borgerne vil gerne hjælpe Snæbum Forsamlingshus til ny fremtid
SNÆBUM: Svigtende tilmeldinger med flere aflysninger til følge var den lidt kedelige baggrund for, at bestyrelsen i Snæbum Forsamlingshus forleden havde indkaldt til et borgermøde under overskriften ”Hvad vil vi med Forsamlingshuset”.
- Heldigvis var interessen stor. Omkring 50 deltog, og bestyrelsen fik flere gode ideer at arbejde videre med, oplyser en af initiativtagerne Tina Højbjerg.
Mødet blev indledt med velkomst af formand Harriet Fabrin, og efterfølgende blev en forestående renovering af husets toiletter, gang, elinstallationer og køkken debatteret.
Langt de fleste af de fremmødte efterlod navn og telefonnummer på de omdelte arbejdssedler med tilsagn om, at de gerne ville give en hånd med under ombygningen.
Formand Harriet Fabrin er meget glad for aftenens forløb, og hun ser nu frem mod den forestående renovering med positive øjne.
- I et sådant projekt er det jo altafgørende, at der er mange frivillige hænder til at løfte i flok, siger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.