Sport

Hjallerup gik ned i bundopgør

Skuffende resultatet for Hjallerup IF i bundopgøret mod Køge Håndbold

Jakob Voldby var en skuffet mand efter Hjallerups nederlag til bundkonkurrenten Køge. Arkivfoto: Kurt Bering
Jakob Voldby var en skuffet mand efter Hjallerups nederlag til bundkonkurrenten Køge. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

KØGE: Hjallerup fik et ærgerligt pointtab i bunden af 1. division, da de tabte udekampen til den direkte konkurrent Køge med 30-23.

Hjallerup fik en dårlig start på kampen og kom bag ud 7-1, indenfor de første 10 minutter. Det fik Jakob Voldby til at tage en timeout, og det hjalp en smule. I hvert fald blev føringen minimeret, så Køge i stedet for en føring på seks mål, måtte nøjes med at være foran med tre ved pausen.

I anden halvleg kom Hjallerup så tæt som 20-18, inden Køge trak afgørende fra igen og bragte sig foran med syv. Den føring holdt Køge hjem til en 30-23-sejr.

- Det bliver en dag igen, hvor vi brænder for meget, og ikke formår at finde ud af, hvad der fungerer rent defensivt. Vi prøver en masse forskellige forsvarsløsninger, men der er ikke rigtig noget, der fungerer, siger Jakob Voldby.

Et hårdt slag og en lang tur hjem for Jakob Voldbys tropper, der på dagen ikke var i stand til at investere det, der skulle til for at få point.

- Der er langt hjem fra Køge ovenpå sådan en kamp. Jeg kan sagtens acceptere at tabe til et bedre hold, men vi investerer ikke nok i dag, fortæller en skuffet Jakob Voldby.

Resultatet betyder, at Hjallerup overtager jumbopladsen i rækken, hvor Køge Håndbold nu er et point foran Hjallerup IF.

Topscorer for Hjallerup blev Nicolai Søndergaard med seks mål. Kristoffer Holst scorede fire gange.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden