Sport

Hjelm flyvende i Gatten

Aalborg-spilleren fører

Det meste faldt i hullet for Rasmus Hjlem på første runde i Gatten. Arkivfoto: Torben Hansen
Det meste faldt i hullet for Rasmus Hjlem på første runde i Gatten. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 07. oktober 2016 kl. 14:22

GATTEN: De nordjyske golfspillere fik en glimrende start på årets næstsidste turnering på ECCO-Touren, Race to Himmerland, der afvikles på Himmerland Golf & Spa Resort i Gatten.

Rasmus Hjelm, der ser ud til at sikre sig en top fem-placering på ranglisten på Nordic League og dermed adgang til Challenge Touren næste år, lagde sig i spidsen efter torsdagens runde, hvor han gik i hele syv slag under par.

Også Jakob Kollerup fra Brønderslev Golf Klub var godt med fremme med en runde i fem slag under par, der giver ham en samlet tredjeplads, mens Kasper Estrup, der sejrede på ECCO Touren for to uger siden, er på en delt sjetteplads med en runde i tre slag under par.

Jesper ligger som delt nummer 26 efter en runde i et slag over par, mens der til gengæld ikke var meget, der lykkedes for Aalborgs Martin Leth Simonsen og Christian Bæch Christensen fra Himmerlands Golf Klub. De gik første runde i henholdsvis ni og 10 slag over par.

Gå til relaterede emner

Forsiden