Hjelm holder sig til i toppen
Rasmus Hjelm ligger på delt tredjeplads i Østrig
EBREICHSDORF: Den nordjyske golfspiller Rasmus Hjelm ser ud til at klare sig videre fra første del af den langvarige rejse mod at sikre sig det eftertragtede kort til European Tour i næste sæson.
Torsdag gik nordjyden sin tredje runde i første kvalifikationsfase i Østrig, og her blev det endnu engang til en runde i under par - denne gang to slag under banens par på 72 slag.
Dermed er han samlet i 11 slag under par efter tre dage i turneringen, hvor han er to slag efter den førende spiller Nico Geyger fra Chile.
Mere vigtigt er, at han inden fredagens sidste runde har hele fem slag ned til en placering, der ikke giver en placering blandt de 20 bedste spillere, der altså får billetten videre til næste kvalifikationsrunde i Spanien i begyndelsen af november.
Klarer han også den opgave venter den sidste seksdages udmarvende turnering på PGA Catalunya, hvorfra de 25 bedste får et kort til European Tour.
Kasper Estrup må til gengæld nok erkende, at hans march mod det eftertragtede kort slutter tidligt. Han gik trosdagens runde i to slag over par og skal gå en fantomrunde fredag, hvis han vil i betragtning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.