Flyulykker

Hjem fra Afghanistan

Hercules-militærfly og besætning igen tilbage hos familien i Aalborg

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

AALBORG: Flot og majestætisk så det ud, da ét af Flyvestation Aalborgs fire Hercules-fly onsdag vendte hjem og satte landingshjulene ned på landingsbanen på Flyvestation Aalborg efter endt mission i Afghanistan.

Det var således 23 trætte militærfolk, der efter en ca. 20 timer lang flyvetur med ikke færre end tre mellemlandinger atter kunne sætte fødderne på dansk jord igen og blive genforenet med den utålmodigt ventende familie.

Gensynsglæden var forståeligt nok stor på begge sider, og følelserne fik meget naturligt frit spil hos de forsamlede foran hangaren på Flyvestation Aalborg.

De fire danske militærfly fra Air Transport Wing Aalborg har på skift og med skiftende besætninger løst en række transportopgaver i det krigshærgede land igennem de seneste 15 måneder.

Hjemkomsten blev efterfølgende markeret med en parade i Hercules-hangaren, hvor de hjemvendte soldater blev modtaget og hyldet af chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden