Hjemmebanedebutant: Dejligt at prøve
Jeppe Curth roste Anders K. Jacobsen, som søndag hjemmebanedebuterede for AaB
AALBORG: Efter 56 minutters spil af søndagens Superligakamp mod OB blev Anders K. Jacobsen sendt på banen til sin første optræden hjemme på NORDJYSKE Arena.
- Det er jo selvfølgelig rart at få så mange kampe som muligt her i starten og få de her indhop, så man kan vænne sig til det, men det var dejligt at prøve, sagde Anders K. Jacobsen efter kampen.
Det var Anders K. Jacobsens anden kamp i AaB-trøjen, efter han blev skiftet ind til sin første optræden ude mod FC Vestsjælland for en uge siden.
- Det kan godt blive bedre, men som udgangspunkt, synes jeg, det var fint nok, der mangler selvfølgelig nogle ting i de afgørende situationer, men det er jeg sikker på nok skal komme med tiden, siger angriberen.
Det var Jeppe Curth, der havde fornøjelsen af at danne angrebsduo med Anders K. Jacobsen, da han kom på banen. Og der var roser fra den rutinerede angriber.
- Han er en god spiller, en hurtig spiller, en stærk spiller, Anders skal også lige vænne sig til tingene og til stadion og så videre, men jeg synes, han gjorde det godt, sagde Jeppe Curth.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.