Hjemmelavet mad smager og dufter
På Ældrecentret Fjordvang i Mariager får de hjemmelavet mad
MARIAGER: På Ældrecentret Fjordvang, der fra årsskiftet gik over til selv at lave mad, kan beboerne næsten ikke få nok og tager gerne to gange af den gode mad. Sovsen er opbagt og den hænger ved kartoflerne.
- Smag er individuel, og med de gamle traditionelle retter er det svært at ramme plet hver gang. Mors frikadeller er jo altid bedst. Så den største ros kom sidste fredag, da en 90-årig beboer efter middagen sagde til køkkenet: ”De frikadeller kunne vi ikke have lavet bedre selv”. Med den melding blev køkkenpersonalet 10 cm højere, fortæller ernærings- og husholdningsøkonom, Annette Hendrup Smith.
For det er ikke kun beboerne der elsker den hjemmelavede mad på Ældrecentret Fjordvang. Personalet er også glade for den nye ordning og deres faglige stolthed vokser ved at kokkerere i køkkenet.
- Vi bliver pludselig beskidte på maven igen og det er dejligt, siger økonoma Mie Hald.
Den nuværende model med hjemmelavet mad på Fjordvang løber over to år. Målet er at sikre en god kost til den enkelte ældre for blandt andet at nedsætte sygelighed og bidrage til bedre psykisk og fysisk funktionsniveau, trivsel og livskvalitet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.