Virksomhedsøkonomi

Hjemmeside gik ned efter konkurs

Kunder ladt i stikken, da it-firmaet Corbiz lukkede i sidste uge

Museumsleder Jens Andersen, Museumscenter Hanstholm, betegner det som dårlig service, at Corbiz undlod at informere om, at it-firmaet som administrator af museumscentrets hjemmeside var gået konkurs. Arkivfoto: Ole Iversen
Museumsleder Jens Andersen, Museumscenter Hanstholm, betegner det som dårlig service, at Corbiz undlod at informere om, at it-firmaet som administrator af museumscentrets hjemmeside var gået konkurs. Arkivfoto: Ole Iversen

HANSTHOLM: Museumsleder Jens Andersen, Museumscenter Hanstholm, kalder det dårlig service, at centret blev holdt totalt uvidende om, at Aalborg-firmaet Corbiz var gået konkurs. Corbiz var nemlig konstruktør og administrator af museets hjemmeside, som dermed gik i sort.

- Tirsdag i sidste uge læste jeg i NORDJYSKE, at Corbiz var gået konkurs. Det havde vi her på Museumscenter Hanstholm ikke hørt noget som helst om, siger han og tilføjer, at hjemmesiden ganske enkelt er alfa omega som kommunikation til Museumscenter Hanstholms mange gæster fra Danmark, Tyskland og de engelsktalende lande.

Efterfølgende kontaktede museumscentret Corbiz via telefon og e-mail uden nogen reaktion overhovedet.

- Det virker på mig, som om medarbejderne har sluppet alt, hvad de havde i hænderne, og derefter er gået deres vej, lyder det fra Jens Andersen, der betegner det som en utrolig dårlig service fra Corbiz og kurators side.

Jens Andersen fortæller, at Museumscenter Hanstholm nu har fået hjælp af it-firmaet Simsoft i Thisted til at få hjemmesiden i drift igen.

- Vi bad kurator om at sørge for, at hjemmesiderne igen blev åbnet, så vi kunne tage backup. Det har vi efterhånden gjort for en del firmaer fortrinsvis fra Thy-området, siger medindehaver af Simsoft Tommy Møllgaard Siim.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden