Hjørring får to Peter Hentze-skulpturer
Genbrug er et hit i disse år. Og man kan sige, at det er en form for genbrug, at Hjørring nu kan glæde sig over et nyt kunstværk i bybilledet.
Fredag eftermiddag fejrede Hjørring Kommune med borgmester Arne Boelt (S) i spidsen, at Nordea tænkte på Hjørring, da virksomheden fik to store, høje skulpturer til overs.
De to 15 meter høje skulpturer er fremstillet i glasfiber af billedkunstneren Peter Hentze. Han boede en årrække i Hjørring Kommune, og Vendsyssel Kunstmuseum har en stor samling af hans værker. Derfor henvendte Nordea sig til kunstmuseet, som igen spurgte Kommunens Kunstudvalg.
Nu har de to store skulpturer fundet et nyt hjem ved de to store punkthuse, som Domea udlejer.
Skulpturerne står, så man ser dem, når man kører ud og ind til Bispetorvet.
Peter Hentze, der er 73 år, er uddannet maler og grafiker på Kunstakademiet 1964-70. Han var selv til stede, da skulpturerne blev præsenteret i Hjørring.
De to glasfiberskulpturer blev til på bestilling i 1989 til Nordeas kontorkompleks i Taastrup, hvor de stod ved hovedindgangen. Men i forbindelse med en større renovering blev de taget ned.
Hjørring Kommune har fået de flotte skulpturer mod at betale for transport og genopsætning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.