Hjørring

Hjørring fik point i Fredericia

Træner Henrik Lehm debuterede med en positiv nullert på udebane i 1. division.

Henrik Lehm er rasende over sine træningscaciliteter.
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Henrik Lehm er rasende over sine træningscaciliteter. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FC Hjørrings redningsplan i 1. division i fodbold kom skærtorsdag fint fra land med 0-0 på udebane mod fuldtidsprofessionelle FC Fredericia. Det var en særdeles solid defensiv præstation, der lå bag det overraskende point. - Det var en mandfolkepræstation, hvor vi stort set holder Fredericia fra chancer. Vi forsvarer højt på banen, og vi havde også kampens største chance, som Mark Vestergaard brænder trods frit skud i det lille felt, siger cheftræner Henrik Lehm. Det ene point betyder, at vendelboerne konsoliderer nienedepladsen i rækken, men der er kun to point ned til Skive under nedrykningsstregen. - Vi har et svært startprogram, mens mange af de andre nedrykningskandidater møder hinanden, så vi er klar over, at vi godt kan være under stregen, når vi har spillet mod Esbjerg 2. påskedag. Men det skal vi tage helt rolig, understreger Henrik Lehn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden