Samfundsøkonomi

Hjørring sagsøger staten for millioner

Borgmester Arne Boelt (S) vil have millioner i erstatning efter de forkerte beregninger i udligningssystemet

Arne Boelt: Vi sagsøger staten. Foto: Henrik Louis

Arne Boelt: Vi sagsøger staten. Foto: Henrik Louis

HJØRRING:Hjørring Kommune tager nu det usædvanlige skridt at sagsøge staten. Det sker på baggrund af fejl i udligningssystemet.

- Vi vil prøve sagen af. Kan det virkelig være rigtigt, at når der er gjort opmærksom på en fejl over for en minister, at det så ikke bliver rettet op, siger Arne Boelt med henvisning til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i 2014 blev gjort opmærksom på, at manglende oplysninger om udlændinges uddannelse kostede hundredevis af millioner i provinsen.

Hjørringborgmesteren har længe raslet med sablen i forhold til et sagsanlæg. Den udslagsgivende faktor var torsdagens aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, som sikrer nogle af landets rigeste kommuner over to milliarder kroner i kompensation som overgangsordning i to år - vel at mærke kommuner, der i de senere år har fået næsten tre milliarder kroner for meget som følge af de manglende tal på området.

- Det er en våd klud i ansigtet. Vi får ikke nogen kompensation, men det gør kommuner, som i årevis har fået penge, de ikke skulle have haft, siger Arne Boelt.

Finansminister Kristian Jensen (V) tager nyheden om erstatningskravet med ro.

- Det er et retssamfund, vi lever i. Hvis nogen mener, at de skal anlægge en retssag, så er det dét, de gør.

Læs et Interview med finansministeren om sagen på nordjyskeplus.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst