Hjørring

Hjørring træder til mod kræft

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Alle kan være med til at trampe penge hjem til et godt formål. Ruterne starter på Sct. Olai Plads i Hjørring.

HJØRRING:TrædTil Danmark er et velgørenheds-motionscykelløb for alle, som ønsker at gøre en forskel i kampen mod kræft.

I hele landet vil cyklister trampe i pedalerne 28. august til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Hjørring er også i sadlen, og alle ruter starter på Sct. Olai Plads i Hjørring

Bag TrædTil står Kræftens Bekæmpelse og CyclingPlanet, der har indgået et nyt og større samarbejde om TrædTil Danmark.

I Hjørring samarbejder Team Hjørring og Cykle Clubben Hjørring igen i 2016 om det praktiske arrangement af TrædTil.

- I Hjørring tilbyder vi tre landevejsruter på henholdsvis 25, 65 og 110 km samt muligheden for at træde til på et rigtigt MTB-spor, så der vil være ruter der passer til alle, uanset om du er motionist eller garvet cykelrytter. Og uanset om du blot ønsker at få en hyggelig tur i den smukke danske natur eller ønsker at køre stærkt sammen med cykelvennerne, lyder det fra Henrik Jensen Team Hjørring for TrædTil 2016

Landevejsruterne

Ruterne er lagt, så der i størst muligt omfang cykles på mindre befærdede asfaltveje med fokus på deltagernes sikkerhed. Ruterne vil hele vejen være tydeligt markeret med tydelige TRÆDTIL-skilte.

Løbet afholdes i de smukkest mulige naturomgivelser i og omkring Hjørring. Og for særligt de to lange ruter på 65 og 110 km er der taget hensyn til, at deltagerne på disse ruter også får mulighed for at køre stærkt. Ruterne tilbyder masser af såvel tekniske som fysiske udfordringer for både den øvede og den mindre øvede cykelmotionist. 25 km ruten er oplagt til en fælles familie oplevelse.

MTB-ruten

MTB-ruten starter som landevejsruterne centralt i Hjørring på Sct. Olai Plads, men rytterne er hurtigt ude i grønne omgivelser og herefter vender man først tilbage til målområdet ved løbets afslutning. Ruten er teknisk udfordrende og byder på en blanding af fast single track, store grusveje, lidt asfaltveje ved start og målområdet samt passager med lange stejle stigninger.

Ruten er en naturskøn oplevelse i og omkring Højene og Hjørring Bjerge med en enestående udsigt over Vestvendsyssel.

Der er tilmelding her: http://www.cyclingplanet.dk/traedtil/ eller på dagen.

- Mød op i god tid inden klokken 9, lyder det fra de lokale arrangører.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.