Frivilligt arbejde

400 samlet til prisoverrækkelse - her er vinderen

Vinderen af Frivilligprisen 2023 afsløret i Idrætscenter Vendsyssel

Fem repræsentanter fra Stop Spild Lokalt Hjørring modtog prisen og 15.000 kroner.
Fem repræsentanter fra Stop Spild Lokalt Hjørring modtog prisen og 15.000 kroner. Privatfoto.

Opdateret 02. oktober 2023 kl. 14:33

Omkring 400 personer deltog, da der fredag eftermiddag blev holdt fest for frivilligheden i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. 

Den årligt tilbagevendende fest blev holdt for hylde de mange mennesker, der hvert år yder en stor og frivillig indsats på det sociale område i Hjørring Kommune.

Ud over at være en fest med kage, underholdning og fællesspisning, blev Hjørring Kommunes Frivilligpris også uddelt. 

Vinderen af Frivilligprisen 2023 blev Stop Spild Lokalt Hjørring, der er en social madspildsorganisation drevet af frivillige kræfter.

Formanden for sundheds-, ældre- og handicapudvalget, Claus Mørkbak Højrup (V), havde æren af at overrække prisen. Han kom i sin tale ind på, hvorfor Stop Spild Lokalt Hjørring var blevet nomineret til Frivilligprisen 2023:

- Stop Spild Lokalt Hjørring er en frivillig forening med 65 frivillige, som hver dag henter overskudsmad, som uddeles gratis til flygtninge, enlige forsørgere, pensionister og borgere i Hjørring Kommune, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. De frivillige i Stop Spild har fortjent et skulderklap for deres store arbejde.

Med prisen følger 15.000 kroner, og fem repræsentanter fra Stop Spild Lokalt Hjørring var mødt frem: 

Gitte Sørensen, Pia Axen, Lisbeth Poulsen, Birthe Jørgensen og Jytte Wilberg.

Hjørring Kommunes Frivilligpris uddeles hvert år til en person, gruppe, forening, organisation eller institution, der i overensstemmelse med Hjørring Kommunes frivillighedspolitik for det sociale område har ydet en særlig indsats inden for frivilligt socialt arbejde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden