Hirtshals

70'erne har ringet: Vil låne dit hus til film om tragisk hændelse

Produktionsselskab efterlyser boliger i 70'er-stil i Hirtshals til spillefilmen Synkefri

Arkivfoto: Bente Skjoldager

HIRTSHALS: Det kan da godt være, at man ærgrer sig lidt over, at man aldrig fik shinet parcelhuset op, så man fortsat skal gå og kigge på gule og brune farver - og laver mad i et køkken, der har 40-50 år på bagen.

Men det skal man slet ikke være ked af - faktisk er du eftertragtet, hvis du ejer en 70'er-bolig, der også ligner en 70'er-bolig.

Produktionsselskabet Wasabi Film søger lige nu efter boliger i Hirtshals og omegn til spillefilmen "Synkefri" -  en spillefilm, der handler om en ulykke natten til 1. december 1981 ud for Hirtshals' kyst, hvor redningsbåden RF2 forliste og ni mennesker (tre fiskere og ni redningsmænd) mistede livet.

- Vi leder efter boliger, huse og lejligheder i 70’er stil, gule mursten, huse der ikke er renoveret (specielt køkken), fortæller Iben Søtang, der er produktionsleder i Wasabi Film.

Husene skal bruges i perioden 17.april - 19. maj.

- Vi har brug for fire boliger i alt. Nogle steder skal vi måske kun være et par dage, men der hvor vi skal filme hovedkarakteren, kan det være vi skal ind i flere uger - så der kan der måske blive tale om at leje sig ind. Vi skal se på locations nu på fredag, og der skal vi allerede snakke med de første - vi har allerede fået en del henvendelser på vores opslag, fortæller Iben Søtang til Nordjyske.Af logistiske årsager skal husene være i Hirtshals eller maks et kvarters kørsel derfra.

Har man et hus, der matcher ønskerne hos produktionsselskabet, så kan man blandt andet skrive til iben@wasabifilm.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden