80-årig fundet på bunden af svømmebassin: Livredderen var hurtig
Livredderen havde fået liv i manden, da politi og redning nåede frem
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:42
LØNSTRUP: Livredderne handlede hurtigt, da der fredag morgen lidt efter klokken 8 blev fundet en 80-årig mand på bunden af bassinet hos Skallerup Seaside Resort.
- Livredderne iværksatte hjerte/lunge-redning og fik ham genoplivet, oplyser vagtchef René Kortegaard, Nordjyllands Politi.
Den 80-årige mand blev med ambulance bragt til sygehuset i Hjørring, og hans familie har oplyst til feriecentret, at han efter omstændighederne har det godt, oplyser direktør Jørgen Høll fra Skallerup Seaside Resort.
- Han er ved godt mod, siger direktøren.
Andre badegæster hjalp med at få den 80-årige op fra vandet. Han var bevidstløs, men den hurtige indsats fra livreddere reddede hans liv.
- Det beredskab, vi har ved vores svømmefaciliteter, fungerede optimalt, konstaterer Jørgen Høll.
Både politi og redningsberedskab har rost den hurtige indsats fra alle på stedet.
Den 80-årige mand er dansk turist og besøgte feriecentret sammen medhustru, børn og børnebørn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.