Ditlev lå i vandet og var klar til at dø, da han hørte en ung kvinde sige ”Hej”

UGGERBY/TVERSTED:Det bedste billede på, hvor frisk Ditlev Nielsen faktisk er, får man i samme øjeblik, dette interview starter. For det er tydeligt, at Ditlev Nielsen er blevet afbrudt i et af sine daglige gøremål.

Redningsberedskab

Hun reddede 87-årig fra druknedøden: - Jeg er ikke nogen god svømmer, men ingen andre reagerede

---

- Jeg var ved at gøre mine øvelser. Jeg har købt to håndvægte, for det gælder jo om - hvis man vil have lidt livskvalitet som 87-årig - at holde sin krop i orden. Og det gør jeg ved, at jeg tager sådan et kvarter hver morgen med håndvægte, forklarer han.

Forstyrrelse eller jeg. Når ret skal være ret, så er det faktisk Ditlev Nielsen selv, der dagen forinden har kontaktet NORDJYSKE. Han har nemlig en historie, han gerne vil fortælle.

Ditlev Nielsen bor i Dragør på Sjælland. Alligevel er hans forbindelse til Nordjylland nær. Han har gennem et langt liv været en respekteret byretsdommer og advokat - men da han var en ung nyuddannet jurist, hang mulighederne ikke på træerne. Derfor startede han i 1958 som dommerfuldmægtig-aspirant i Brønderslev.

- Jeg er en rimelig god jurist, men mine eksamensresultater var ikke så vildt høje. Og jo lavere karakterer, man havde, jo længere kom man ud i periferien af landet – og det var nok derfor, jeg kom til Brønderslev, forklarer Ditlev Nielsen.

Senere - i 1962 til 1965 - var han vicefængselsinspektør på Kragskovhede Statsfængsel, og selvom han derefter forlod Nordjylland rent arbejdsmæssigt, så havde landsdelen på andre måder fæstnet sit tag i ham.

- Jeg har altid elsket Vesterhavet. Nordjylland har haft en stor plads i mit hjerte, så jeg har været der ofte på ferier, forklarer han.

- Jeg har købt to håndvægte, for det gælder jo om - hvis man vil have lidt livskvalitet som 87-årig - at holde sin krop i orden. Og det gør jeg ved, at jeg tager sådan et kvarter hver morgen med håndvægte, forklarer Ditlev Nielsen. Foto: Bente Poder

Derfor var det også en god mulighed, at han i januar 2020 - sammen med en søn - kunne købe et sommerhus på en stor naturgrund på Dortevej vest for Tversted.

- Når man kommer der, så er man altså simpelthen ligesom i paradis. Jeg sidder deroppe og nyder naturen - og hjortene kommer ind og kigger på mig, mens jeg nyder fuglesangen, forklarer Ditlev Nielsen.

En skæbnesvanger dag

Ditlev Nielsen mistede for ni år siden sin hustru - efter et langt og lykkeligt ægteskab, fortæller han. Og selv om parret har fire børn, så er Ditlev Nielsen ofte alene ved sommerhuset i løbet af de 11 uger, som han gennem sommeren 2020 tilbringer ved huset. Men en enkelt af sommerdagene kommer til at gøre et uudsletteligt indtryk.

10. august er en varm sommerdag. Med temperaturer på op mod 30 grader, husker Ditlev Nielsen.

- Ved 17-tiden var vejret simpelthen så fint. Der var ikke meget vind, og det var dejligt varmt.

Han beslutter derfor at tage en dukkert på Uggerby Strand, hvor det er muligt at køre bilen helt ned på stranden.

- For havet har taget et frygteligt stykke af Tversted Strand - og det betyder jo ikke så meget at køre et par kilometer ekstra, når man alligevel sidder i bilen, forklarer han.

Grafik: Jette Klokkerholm

Når Ditlev Nielsen bader ved havet, plejer han at gå ud, til vandet når op midt på maven. Normalt er det lige før eller lige efter første revle, hvorfra han så svømmer langs med stranden. Og det gjorde han også denne dag.

- Men så pludselig tager Fanden ved det her vand. Jeg kom ud i det, der hedder et "hestehul". Vandet var for udadgående, hvilket jeg ikke havde bemærket, forklarer den 87-årige.

Fanget i hestehul

Et "hestehul" er et fænomen, der formentlig vil være kendt af mange, der bor nær kysten. Hestehuller opstår, når vandet - fra bølgerne, der skyller ind over første revle - skal søge væk fra stranden igen. Fænomenet giver en fordybning med udadgående strøm - og i sådan en situation var Ditlev Nielsen altså blevet fanget.

- Pludselig opdagede jeg jo, at jeg var kommet længere ud, og jeg kunne ikke bunde. Så blev jeg jo så sådan lettere panikslagen, forklarer Ditlev Nielsen.

- Jeg prøvede at svømme ind, men det hjalp ikke noget. Og så fandt jeg jo ud af, at det skal man ikke gøre, når det er et hestehul. Så skal man jo søge væk fra strømmen - på langs med kysten.

Men heller ikke forsøget med at svømme på tværs af strømmen - langs med kysten - hjælper.

- Tværtimod kom jeg længere og længere ud. Og så var jeg jo klar over, at nu var det ved at være sket med mig.

Hestehul

---

Grafik: Jette Klokkerholm

Tre gode råd, hvis du havner i et hestehul/revlehul

1. Kæmp ikke imod

2. Bevar roen. Du bliver ikke trukket ned

3. Svøm til siden og langs med stranden og derefter ind til land igen.

Læs mere på Trygfondens side, "Respekt for vand"

VIS MERE

- Der røg jo en masser tanker gennem hovedet, og jeg kunne se, at inde på første revle stod der folk og badede, så jeg råbte: ”Hjælp, hjælp, hjælp, hjælp”.

– Men der var tilsyneladende ingen, der bemærkede mig, og så tænkte jeg: ”Nå, nu dør du”.

Trods den dramatiske situation husker Ditlev Nielsen tydeligt de tanker, han fik i momentet. For den umiddelbare følelse af panik er nemlig hurtigt fortrængt.

- Jeg tænkte på mit liv, og at jeg jo havde haft et godt og meget rigt liv. Et liv med mange gode ting og nogle få dårlige - men i det store og hele havde det været et dejligt liv. Jeg var blevet 87 år, og så skulle jeg jo egentlig ikke have noget at fortryde.

Kun en enkelt trist tanke blander sig. Den går i retningen af sønnen Knud.

- Det jo ville være ham, der skulle ordne boet efter mig - og nu ville han ikke have noget at begrave. For jeg regnede med at blive ført over til Norge eller Skotland eller sådan et sted, forklarer Ditlev Nielsen.

- Jeg var overhovedet ikke grebet af panik. Jeg var fuldstændig rationel.

- Hvorfor tror du, at du efter omstændighederne var så rolig i situationen?

– Døden er meget nærværende, når man bliver gammel. Man er jo klar over, at rent statistisk skulle man være død for længst. Jeg har ikke noget at fortryde, og jeg er ikke bange for at dø. Jeg vil helst have, at omstændighederne er nogenlunde rolige, men jeg var helt afklaret.

Det var her på Uggerby Strand, at Ditlev Nielsen kom i problemer. Foto: Kim Dahl Hansen

Som en pil gennem vandet

Bedst som Ditlev Nielsen er ved at give slip, ændrer situationen sig. I den udadgående strøm kommer en unge kvinde ham i hast til undsætning.

– Der kommer jo pludselig det, der ligner en pil igennem vandet, husker Ditlev Nielsen.

- Hun havde strømmen med sig, så hun svømmede ekstremt hurtigt. Det var nærmest, som var det 100 meter brystsvømning ved Olympiaden. Inden jeg så mig om, så var hun der. Og så siger hun: ”Hej, jeg hedder Ann-Katrine. Ved du hvad? Jeg synes, vi skal ligge her og holde hinanden i hånden og flyde. Mine venner inde på stranden prøver at se, om de kan finde en båd. Vi har set én på stranden, lidt vestpå mod Hirtshals. Vi prøver, om ikke vi kan få dem til at sejle ud til os – og få os sejlet ind".

Kvinden beroliger Ditlev Nielsen - og de to snakker sammen et stykke tid, mens de venter på hjælp.

- Hun fortalte om at være alenemor med tre børn – og jeg fortalte om min afdøde kone og mine børn. Inden vi så os om, så vidste vi stort set alt om hinanden.

Snart efter er en båd fremme ved dem. I båden sidder Thomas Klitgaard og Nicolai Andersen, og efter en sejltur ind mod stranden har Ditlev Nielsen omsider fast grund under fødderne igen.

– Jeg var rystet, og jeg var også meget slap i koderne. Jeg tror ikke, at jeg kunne have holdt meget længere derude i vandet, forklarer Ditlev Nielsen.

Efterfølgende udveksler han og redningskvinden telefonnumre - og i dagene efter kommer hun også forbi Ditlev Nielsens sommerhus for at få en kop kaffe. Og sågar har de udvekslet julebreve efterfølgende.

Fuld af taknemmelighed

Siden sensommeren har Ditlev Nielsen tænkt meget på, hvordan han kunne takke sin redningskvinde.

Ditlev Nielsen er fuld af taknemmelighed for den indsats, som den nordjyske lærerinde Ann-Katrine Nielsen gjorde for at redde hans liv. Foto: Bente Poder

– At komme stikkende med nogle penge, det dur jo ikke. Hvis du giver for mange, så virker det forkert – og kommer du med for få, så er du en fedtsyl. Så hvad kan jeg gøre? Hvad koster sådan et liv for en 87-årig, der måske dør i næste måned af corona? Hvad kan det sættes til i kroner og øre? Det kan jo ikke sættes i noget. Men jeg ville alligevel gerne give hende noget, forklarer han.

Ditlev Nielsen kontakter i første omgang Trygfonden, der velvilligt uddeler fire badehåndklæder og en mulepose til redningskvinden.

- Det er pænt af dem, men det er jo alligevel ikke noget at skrive hjem om, siger han.

Ditlev Nielsen henvender sig derfor til "Carnegies Belønningsfond for Heltemod". Fonden har netop tildelt Ann-Katrine Nielsen et legat på 10.000 kroner for den heltemodige indsats. Det glæder Ditlev Nielsen - og desuden også, at han nu kan få lov at fortælle historien til NORDJYSKE.

- Det er stadigvæk ikke meget for at redde mit liv, men jeg vil gerne have, at hun får en offentlig anerkendelse. Hendes familie og børn ved jo godt, det her. Men andre må også gerne vide det, siger Ditlev Nielsen.

- For jeg synes jo, at det her er en livsbekræftende historie om en handlekraftig, snarrådig ung kvinde, der forlænger en gamlings liv med et par år.

- Og det er han altså meget taknemmelig for.

Ann-Katrine Nielsen kastede sig ud i bølgerne for at redde Ditlev Nielsen. Foto: Kim Dahl Hansen