Action i Hirtshals: Påske med ekstrem-løb og rappelling fra fyret

Jacob Søndergaard, kendt fra et af DR, kickstarter løbet i Hirtshals med en peptalk foran Nordeuropas største akvarium

Der venter Kravl i trawl. Undervejs skal deltagerne forcere 12 forhindringer – hvor alle er naturlige forhindringer, der knytter sig til byen, havnen og naturen.
Der venter Kravl i trawl. Undervejs skal deltagerne forcere 12 forhindringer – hvor alle er naturlige forhindringer, der knytter sig til byen, havnen og naturen. Foto: Destination Nordvestkysten

HIRTSHALS: Det nye ekstremløb ”Xtrem Hirtshals,” løber af stablen søndag 17. april, og  Hirtshals natur og det rå havnemiljø danner rammen om løbet.

Dagen byder også på rappelling fra Hirtshals Fyr og besøg af SAR redningshelikopteren, der sammen med redningsbåden fra Hirtshals Redningsstation vil udføre en dramatisk redningsaktion ud for Husmoderstranden.

”Xtrem Hirtshals”-ruten går via den rå industrihavn, bunkere fra anden verdenskrig, det tunge sand, klitterne og de 66 trin op ad ”Trappen”. Undervejs skal deltagerne desuden forcere 12 forhindringer – hvor alle er naturlige forhindringer, der knytter sig til byen, havnen og naturen. Ruten slutter i den mere hyggelige vesthavn ved ”Trappen.”

- Det ER helt Hirtshals, og vi har ikke opfundet noget til ruten. Den er 1-1 Hirtshals, for vi har jo de vildeste forhindringer, der kan bruges til at udfordre og prøve kræfter med naturen, fortæller Laila Zielke, turistchef i Hirtshals, der sammen med Destination Nordvestkysten står bag den nye løbesatsning.

Kendt løbeekspert skyder løbet i gang

Løbet er på 8,8 kilometer, og starten går ved Nordsøen Oceanarium, hvor Jacob Søndergaard, kendt fra et af DR’s meget populære programmer, kickstarter løbet med en peptalk foran Nordeuropas største akvarium.

Jacob Søndergaard, kendt fra et af DR’s meget populære programmer, kickstarter løbet med en peptalk foran Nordeuropas største akvarium. Privat

Løbet henvender sig til ”løbere i god form,” understreger arrangørerne. Eller sagt på en anden måde: Det kræver en god kondition, men det er altså ikke nødvendigt med en uddannelse som jægersoldat.

Stor lokal opbakning

Laila Zielke fortæller, at der i planlægningen har været stor, lokal opbakning.

- Uden det lokale erhverv og foreninger ville det være umuligt at stable så stort et arrangement på benene, siger Laila Zielke.

Hos Destination Nordvestkysten glæder man sig også over den store opbakning fra Hirtshals.

- Det er ikke bare løbet, som er ekstremt i den her sammenhæng. Det er også den lokale opbakning og vilje til at stå sammen om at få stablet sådan et ambitiøst projekt på benene på relativ kort tid, siger direktør Peter Krusborg, Destination Nordvestkysten.

Redningshelikopter og rappelling

Der er et startgebyr for at deltage i løbet, men dagen byder også på masser af gratis aktiviteter. 

En stor redningsøvelse med SAR helikopter vil under arrangementet svæve over havet ved Husmoderstranden. Arrangementet er kommet i stand i samarbejde med mandskabet fra Hirtshals Redningsstation, der også agerer statister.

Der vil ligeledes være mulighed for at prøve kræfter med – eller heppe på andre, der rappeller. Det sker ned ad byens vartegn, Hirtshals Fyr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden