pool

Advarer om livsfarlig praksis blandt unge om natten

For et par dage siden sprang fem unge i pool, mens der blev kørt renseprogram med store klormængder

Hjørring City Camping vil hellere end gerne have badegæster - men ikke om natten. Her den nye lejrchef, Michael Zimmer.
Hjørring City Camping vil hellere end gerne have badegæster - men ikke om natten. Her den nye lejrchef, Michael Zimmer. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 14:13

HJØRRING: Om det er den gamle ligning med, at forstanden ryger ud, når alkoholen kommer ind, eller det ”kun” er ungdommeligt letsind, vides ikke - men det er hamrende farligt.

Tidligere har man bokset med problemet på Hjørring City Camping, men nu er den gal igen i friluftsbladet på pladsen: Her oplever man for tiden, at unge hopper i poolen om natten.

Det får friluftsbadet til at advare med versaler på sin Facebook-side om den farlige praksis.

"Vi kører hver nat renseprogram og poolen indeholder meget, meget mere klor end man kan tåle at bade i! Man må IKKE bade i poolen udenfor vores åbningstider. Det kan være meget farligt!!! Der er en grund til at poolen lukker og aflåses hver aften", lyder det.

Der er kamera i området, og den seneste episode er sket natten mellem fredag og lørdag, hvor fem unge luskede ind for at få en svalende dukkert i sommernatten.

"Det vil være forfærdeligt at finde en af jer liggende i poolen en morgen, død af klorforgiftning, skriver friluftsbadet", der opfordrer folk til at dele advarslen - og det har næsten 900 gjort i skrivende stund.

Desuden oplyser man følgende om klor: ”Klor er en tung gas, som koncentrerer sig i bunden af lungerne, når du indånder det. Klor kan reagere med lungevævet. Så får man vand i lungerne og svært ved at trække vejret og kan drukne indefra. Klorgas er så farligt, at det er blevet brugt som giftgas i krig”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden