Plejecenter

Ældrerådet: - Magtanvendelse og løftebrud at smide beboere ud

Ældrerådet fordømmer, at Havbakkens to sidste beboere nu smides ud

Ældrerådet er skarp i sin kritik af byrådsflertals beslutning om at lukke og nedrive Havbakken. Arkivfoto: Hans Ravn
Ældrerådet er skarp i sin kritik af byrådsflertals beslutning om at lukke og nedrive Havbakken. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret kl. 17:10

TORNBY: Ældrerådet i Hjørring kommune lægger ikke fingrene i mellem i sin kritik af beslutning om plejecenter Havbakken. Ældrerådet kritiserer skarpt, at et byrådsflertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, SF og Enhedslisten har besluttet, at de to sidste beboere skal siges op og plejecenter Havbakken rives ned.

Ældrerådet, som er folkevalgt i Hjørring kommune, mener, at beslutningen er magtanvendelse og løftebrud fra byrådsflertallets side.

Det koster kommunen 6,6 millioner kroner årligt at drive Havbakken med kun to beboere. Byrådsflertallet mener, at det er økonomisk uholdbart.

- Det er jo ikke disse to personer, der har truffet beslutning om, at deres hjem ikke længere kan være deres hjem. Ældrerådet kan ikke stå på mål for denne beslutning, men det er jo politikerne, der bestemmer. Vi har kun høringsret til at udtale os og det har vi gjort, understreger ældrerådets formand, Kirsten Holst til NORDJYSKE.

- Meget af det, der er sket under forløbet, har heller ikke været ordenligt. Beslutningen har menneskelige konsekvenser og det er ikke rimeligt, at byrådsflertallet ændrer på beslutningen om ikke at sige beboerne op, når man har lovet dem, at det kan blive boende. Det er at smide folk ud af deres hjem.

Formand for Sundhed,-ældre- og handicapudvalget, Per Møller (K) erkender,at byrådsflertallet løber fra et løfte, men han forsvarer beslutningen.

- Jeg er rigtigt træt af at måtte trække dette kort. Jeg havde håbet, at vi kunne nå en løsning ad dialogens vej. Men hvis vi ikke gør noget nu, kan vi risikere, at det kommende byråd kommer til at "arve" en udgift på 6,6 millioner kroner om året. Det er mere end 25 millioner over fire år. Den udgift kan jeg som politiker ikke have siddende på mig. Jeg har et ansvar for at bruge borgernes penge fornuftigt og det er ikke fornuftigt at have to beboere siddende på et plejehjem på 5000-6000 kvadratmeter, siger Per Møller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden