Ann lukker sin købmandsbutik - uden at være der: - Det gør fandeme for ondt
Når man har været købmand i en landsby i 13 år, kommer lokalsamfundet ind under huden på én
I december har Ann haft andre til at stå i butikken. Så dette foto er fra tidligere på året, hvor hun fortalte, at hun ville lukke forretningen, hvis den ikke blev solgt. Arkivfoto: Bente Poder
MANNA:Det er efterhånden ved at være mange måneder siden, at 48-årige Ann Schøn besluttede sig for, at karrieren som købmand ikke skulle fortsætte frem til pensionsalderen.
I takt med at lukkedatoen er rykket nærmere, er der snart ikke mere tilbage på hylderne, men der mangler også noget andet: Siden slutningen af november har der nemlig ingen købmand været bag disken på Bredningen i landsbyen Manna ved Brønderslev.
Købmandsbutikken i Manna har været drevet af Ann Schøn i 13 år. Foto: Martin Damgård
- Det er for hårdt for mig at stå bag disken og få alle de søde beskeder fra kunderne. Det gør fandeme for ondt at være der selv, når de kommer og siger farvel - selv om det er mig, der har truffet beslutningen om at lukke, siger Ann Schøn.
Hun har allieret sig med andre ansatte, som i hele december har stået for ekspeditionen af kunderne.
Ann Schøn har været købmand i 13 år, og hun er kommet til at kende kunderne rigtig godt - det er også derfor, at det gør så ondt at sige farvel nu.
- Jeg har jo ekspederet børn i butikken, der nu kommer tilbage med deres egne små børn. Det er en ekstra familie, jeg mister, når jeg lukker, som hun udtrykker det.
Foto: Martin Damgård
Hvad nu?
Sidste åbningsdag er lørdag 17. december, og når de sidste kunder forlader Letkøb-butikken, så sidder Ann Schøn nok en snes kilometer væk i hjemmet i Kraghede, der ligger mellem Brønderslev og Tylstrup.
Her bor hun med sin mand, og de har fire børn: Magnus, Laura, Pernille og Signe. To af dem er godt nok mere eller mindre flyttet hjemmefra, men det er netop et ønske om at få mere tid til familien, der ligger bag beslutningen om at lukke butikken, som det altså ikke foreløbig er lykkedes at afhænde.- Jeg mistede min mor i marts, og i den forbindelse begyndte noget stress - som jeg også havde for omkring fem år siden - at blomstre op igen. Arbejde er ikke alt, og nu skal jeg til at tænke lidt mere på mig selv, lyder det fra en afklaret - men dog let snøftende - Ann Schøn.
Foto: Martin Damgård
Hun har både en sosu- og en landbrugsuddannelse samt en masse butikserfaring i bagagen, men har endnu ikke indstillet sigtekornet på, hvad hun fremover skal lave.
- Nu skal det hele lige afvikles, men en ting er sikkert: Jeg går efter et arbejde, hvor jeg IKKE skal bruge hovedet!
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.