Beruset bilist: Kørte galt og ramte træ
Den 26-årige mand præsenteres for en straksbøde
HJØRRING: Natten til lørdag gik det helt skævt for en 26-årig tysk statsborger, da han kom kørende i det centrale Hjørring.
Den 26-årige mand kom kørende mod nord ad Strømgade, da han i krydset mellem Strømgade og Kroghsvej mistede herredømmet over sin bil og påkørte et træ.
Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
Uheldet skete klokken 03.23 og blev overværet af forbipasserende, som anmeldte uheldet til Nordjyllands Politi .
Da patruljen kom til stede, kunne man straks konstatere, at den 26-årige mand var beruset.
Han blev anholdt og sigtet for spritkørsel.
Manden blev taget med på politistationen, hvor han må hoste op med 5000 kroner til en straksbøde. Derudover venter et efterspil, når det er afgjort, hvilken promille den tyske mand har kørt med.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.