Borger spottede tyve i gang med at tømme sommerhus i Skallerup Klit: Mand og kvinde sigtet for indbrud

En 31-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for et sommerhusindbrud

Genrefoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Genrefoto Foto: Henrik Bo

SKALLERUP:En 31-årig mand og en 21-årig kvinde blev tirsdag taget på fersk gerning, da de var i gang med at tømme et sommerhus i Skallerup Klit for værdier.

Både manden og kvinden er sigtet for indbrud, men det er kun manden, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Her blev han varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.

Det var en borger, som tirsdag omkring klokken 15 overraskede manden og kvinden ved sommerhuset, der ligger på Novembervej i Skallerup Klit.

Borgere alarmerede Nordjyllands Politi, der fik fat i kvinden, mens den manden løb fra stedet.

- Gerningsmændene var ankommet til sommerhuset i en bil, og i denne bil fandt vi koster, muligvis fra flere indbrud. Kvinden blev sigtet for indbrud, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille hende i grundlovsforhør, og derfor blev hun løsladt igen tirsdag. Sigtelsen opretholdes dog, fortæller politikommissær Lene Madsen, Efterforskningscenter Hjørring, Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Et døgn senere fandt politiet frem til den 31-årige. Både kvinden og manden er fra lokalområdet.

- Denne sag viser meget klart, at det kan betale sig at være opmærksom i sit nabolag. Derfor opfordrer vi også gerne til, at man hjælper hinanden aktivt ved at tilmelde sig Nabohjælp. Og ser man noget mistænkeligt, så ring hellere til os en gang for meget end en gang for lidt, understreger Lene Madsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.