Brand i carport bredte sig til villa
Ilden opstod kort efter midnat - to beboere i huset
Opdateret kl. 06:32
HJØRRING: Kort efter midnat natten til mandag opstod der brand i en carport på Keravavej i Hjørring.
Der blev slået alarm klokken 00.02. Carporten var bygget sammen med villaen på adressen, og ilden fik fat i taget på villaen.
- Der var to beboere i huset, og de kom uskadte ud, fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Mandag morgen havde han ikke yderligere oplysninger om, hvor store skaderne på carporten og villaen blev.
En brandtekniker er tilkaldt for at prøve at finde brandårsagen. Ifølge Jesper Sørensen var der også ild i en bil i carporten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.