Ildebrand

Brandfolk kæmpede med ildebrand på landejendom

Tagplader af jern gjorde det svært at komme ind til flammerne

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 31. januar 2020 kl. 09:59

LENDUM: Brandfolk fra Nordjyllands Beredskab kæmpede torsdag eftermiddag med en ildebrand på en landejendom ved Lendum i Vendsyssel.

Ved 17-tiden kunne vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi fortælle, at brandslukningen var besværliggjort af tagplader af jern. De gjorde det svært for brandfolkene at komme ind til flammerne.

En kran blev tilkaldt for at løfte pladerne af, og der kom også assistance fra Beredskabsstyrelsen.

Ved 20.30-tiden var det lykkedes at få styr på branden, så alle kunne forlade stedet.

Der var tale om en fritliggende ejendom, og der var ikke fare for dyr eller mennesker.

Ilden var opstået på første sal, som blev raseret af flammerne. Brandårsagen er endnu ukendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden