Brian var i koma og tæt på at dø: - Vi skal tage corona-virus alvorligt
53-årige Brian Tholstrup Nybo er direktør for en nordjysk fødevarevirksomhed og holder sig i god fysisk form. Alligevel gik han helt ned med corona, og er i dag bekymret over, at mange nordjyder ikke overholder anbefalingerne om afstand og afspritning.
LØNSTRUP: - Lige pludselig gik det ned ad bakke. For alvor. Jeg blev overført tirsdag formiddag fra Hjørring til Aalborg sygehus fordi jeg ikke kunne få luft. Tirsdag middag blev det værre og om aftenen blev jeg lagt i respirator og kunstig koma ... og så har jeg et hul i hukommelsen på 16 dage.
Det fortæller Brian Tholstrup Nybo, som indgår i statistikken over nordjyder, der har været lagt i koma på grund af corona-virus. Og havde han ikke været i særdeles god fysisk form, da han blev smittet, er det langt fra sikkert, at han overhovedet kunne fortælle historien.
Egentlig har Brian Tholstrup Nybo overhovedet ikke lyst til at fortælle om sine personlige erfaringer med corona-virus. At han alligevel tager mod en journalist og en fotograf på terrassen i sommerhuset skyldes, at han har konstateret, at rigtig mange nordjyder ikke længere synes at tage risikoen for at blive smittet særligt alvorligt. Og her vil han gerne løfte en advarende pegefinger, for nok slipper de fleste med relativt milde symptomer, men det kan også gå galt. Rigtig galt ... også selv om man er en mand i sin bedste alder og i topform. Og derfor skal vi blive ved med at holde afstand, vaske og spritte og opføre os ansvarligt over for hinanden, opfordrer han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.