Arbejdsmarked

Dana Cup og Fortuna Hjørring smelter sammen og fyrer ansatte

Dystre udsigter hos Dana Cup og Fortuna Hjørring får dem til at rykke tættere sammen

Direktør for Dana Cup, Jette Andersen og Fortunas formand,  Birgit Melgaard Christensen må trods afstandskravet nu rykke tættere sammen. Privatfoto.
Direktør for Dana Cup, Jette Andersen og Fortunas formand, Birgit Melgaard Christensen må trods afstandskravet nu rykke tættere sammen. Privatfoto.

Opdateret 02. maj 2020 kl. 13:23

Med et totalt indtægtstab hos Dana Cup i 2020 og en fuldstændig uforudsigelig og sandsynligvis usikker fremtid har ”Dana Cup-koncernen” har Dana Cup og Fortuna Hjørring besluttet sig for at trimme organisationen. Torsdag blev i alt 11 medarbejdere afskediget.

Afskedigelserne er en direkte konsekvens af corona-krisen, der betyder, at Dana Cup 2020 er aflyst. Ledelsen arbejder nu på en koncernstruktur, hvor Dana Cup og Fortuna rykker tættere sammen.

- Vi får ikke en Dana Cup i 2020, og er usikre på, hvorledes fremtiden tegner sig. Hos Dana Cup Travel - der kører Dana Cup Sportscenter - er indtægterne også forsvundet, Derfor er vi også tvunget ud i en større rationalisering, som medfører afskedigelser, siger Dana Cups direktør Jette Andersen.

Fortuna siger farvel til fem medarbejdere, Dana Cup Travel tre og Dana Cup tre ansatte

- Samtidig med, at vi er meget kede af, at skulle sige farvel til så mange, er vi overbevist om, at det er en nødvendighed, såfremt aktiviteterne i koncernen skal bevares, siger Birgit Melgaard Christensen og Jette Andersen i en pressemeddelelse.

Dystre udsigter

Udsigterne til en ny Dana Cup og afvikling af en sponsorat-indbringende Ligaturnering er dystre. Det er forhold, der afgøres af omgivelserne, og som man i koncernen ikke kan gøre meget ved.

Derfor er ledelsen ifølge pressemeddelelsen – efter et grundigt forberedelsesarbejde – nået frem til en administrativ organisatorisk sammensmeltning.

- Selv om vi har fået del i statens pakke med penge til lønkompensation bliver der tale om et kæmpeunderskud og altså mangel på driftsmidler. Hvad Corona-pakkerne ellers kommer til at hjælpe med er totalt usikkert. For os er der dog en ting, som er sikker: Skal vi igennem det her – og det skal vi naturligvis – må organisationen trimmes og samarbejdes i endnu større omfang. Vi vil gøre alt for at opretholde vores placering i toppen af dansk kvindefodbold og ikke mindst arbejdet i vores brede ungdomsafdeling, siger Birgit Melgaard Christensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden