Energi

Danmarkshistoriens første tilladelser er i hus: Nu kan særlig lagring være på vej

Projektet kan få stor betydning for havnen

Der bliver arbejdet videre med sagen i Hirtshals Havn.
Der bliver arbejdet videre med sagen i Hirtshals Havn. Foto: Hirtshals Havn

Der er blevet talt og skrevet meget om det. Nu er Danmarkshistoriens første tilladelser i hus, da Energistyrelsen netop har udstedt tilladelser til at efterforske CO2-lagring på land. 

Dermed rykker etableringen af Greenport Scandinavia – Nordeuropas største CCUS hub, som er en samlet betegnelse, der beskriver forskellige metoder til at fange CO2 – et skridt nærmere. 

Wintershall Dea og Ineos, som er partnere i Greenport Scandinavia-konsortiet, er blevet tildelt retten til at undersøge mulighederne for lagring af CO2 i undergrunden ved Gassum, som ligger mellem Randers og Hobro. På baggrund af disse undersøgelser vurderes det, om der kan lagres CO2 i undergrunden. 

Det oplyser Hirtshals Havn i en pressemeddelelse. 

Sideløbende arbejdes der med planlægning af en rørledning til transport af CO2 mellem Hirtshals Havn og Gassum. Hirtshals Havn er fordelagtigt placeret i forhold til ind- og udskibning af CO2, og etableres som knudepunkt med faciliteter til mellemlagring for CO2 på vej mod lagre i undergrunden såvel til lands som til vands.

- Potentialet for sikker opbevaring i Gassum er stort, men vi skal nu gennemføre de nødvendige undersøgelser for også at demonstrere sikker og effektiv lagring i Gassum og vil naturligvis bruge de vigtige erfaringer fra Greensand i den forbindelse, lyder det fra Mads Gade, der er landechef for Ineos Energy Danmark.

Der skal allerede fra 2026 lagres CO2 i Greensand-området i den danske del af Nordsøen med udskibning fra Hirtshals. Med lagring på land under Gassum forventes der således mulighed for at lagre to steder med Hirtshals Havn som hub.

Hirtshals Havn ligger godt i forhold til at modtage CO2 fra både Tyskland, Sverige, Norge og de baltiske lande, som ikke selv kan lagre i undergrunden.

Partnerskabet bag Greenport Scandinavia blev lanceret i december 2022. I december 2023 tildelte Europa-Kommissionens Fonden for Retfærdig Omstilling 109 mio. DKK til udvikling af Greenport Scandinavia, herunder tilskud til etablering et mellemlager på Hirtshals Havn, som skal stå klar i 2026.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden