Det er lige blevet dyrere - igen: - Nu må vi bide til bolle
Der har været en del mislyde i det politiske sammenspil, når det gælder ambitiøse planer om en ny musikskole - licitation har lige gjort byggeriet dyrere, endnu en gang, så hvad ender det med?
Det legendariske spillested Sysseltinget blev revet ned, fordi der var skimmelsvamp - men der skulle stadig spilles musik på den centrale plads i byen: Det blev besluttet, at en ny musikskole skulle bankes op på matriklen ved siden af Vendsyssel Teater, men prisen på 15 millioner kroner steg til 35 millioner kroner - og så ville de to store borgerlige partier i Hjørring Kommune ikke være med.
Et kommunalvalg gav samtidig en blå chef-dirigent i byrådet og så hang hele projektet pludseligt i en tynd klokkestreng.
Efter en ko-vending endte borgmester Søren Smalbro og resten af Venstre dog alligevel med at bakke op om projektet - og senere fulgte de konservative nødtvunget med, når nu det ikke kunne være anderledes: 29 ud af 31 byrådsmedlemmer nikkede i april 2022 ja til, at man nu var nået så langt, at de 37,25 inflationsramte millioner var spiselige.
En licitation har dog nu resulteret i, at projektet igen er blevet dyrere: Arne Andersen Vrå A/S har vundet hoved-entreprisen med et bud på 44,4 millioner kroner.
Så med de politiske uenigheder in mente gennem hele forløbet, er spørgsmålet nu om politikerne går linen ud - eller om der blot skal spilles luft-guitar i bunden af Jernbanegade?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.