Det svømmende hoved fik afsløret sine hemmeligheder

I århundreder har fladfiskene været med til at fylde fiskernes lommer og kundernes maver, men nu er deres eksotiske fætter også begyndt at havne i fiskernes net - hvis de da ikke driver ind på strandene af sig selv.

Klumpfisken.  

"Mola mola", som den hedder på latin. Eller charmerende "ocean sunfish", som krabaten er døbt på engelsk, fordi den godt kan lide at lægge sig i overfladen på de store oceaner og slikke sol, når den har sat enorme mængder af gopler til livs, som den med evolutionens kraft er perfekt skabt til at suge til sig med sin karakteristiske trutmund.

Sol har der mildt sagt ikke været meget af på vores breddegrader denne vinter, hvor flere klumpfisk er drevet døde i land på strande i Vendsyssel.

Senest i mandags, hvor et helt usædvanligt stort eksemplar på 1,6 meter i længden, to meter i højden og en dødvægt på 230 kilo blev fundet på Saltum Strand af en kvinde, som var ude at lede efter rav.

En populær spisefisk som rødspætten og pighvarren bliver den bruskbyggede klumpfisk formentlig aldrig i den vestlige verden, hvor kun få restauranter har eksperimenteret med at sætte den på menukortet, så noget nyt kvoteeventyr skal danske fiskere nok ikke regne med.

Se video:

Alligevel satte biolog og forskningschef Kristina Ydesen med begejstring kniven i det døde eksemplar fra Saltum Strand, da hun ved en velbesøgt event på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals skar fisken op og gavmildt delte ud af det, hun fandt.

- Det er som at skære i en melon. Selv om klumpfisken ikke er truet, så ved vi faktisk ikke så meget om dem, så alle individer tæller, forklarede Kristina Ydesen, mens metalbordet langsomt blev fyldt med blod, alt imens klumpfiskens indre organer kom for en dag.- Her er f.eks. endetarmen, og her kan det måske blive spændende at se det, der har været længst tid i fisken, som er på vej ud som afføring, forklarede hun publikum - for derefter at afsløre, at tarmens indhold var en kedelig omgang grå mos.

- Den har nok ikke spist i lang tid på grund af kulden, som med al sandsynlighed også er det, der har taget livet af den, tilføjede hun.

Under dissektionen dukkede både lever, binyre, tarme- og mavesæk samt hjertet frem af den særprægede fisk, som mange kalder "det svømmende hoved".

Hver enkelt del blev vejet og noteret efter et skema, som forskerne på oceanariet i Hirtshals har udviklet og deler data fra med forskere fra både USA, Japan og Australien i en fælles mission på at blive klogere.

Spørger man Kristina Ydesen om, hvorfor det overhovedet er vigtigt at interessere sig så meget for en fisk, der hverken kandiderer til at blive årets spisefisk eller er truet på sin eksistens, handler det i al sin enkelthed om at blive klogere på, hvordan publikumsfavoritterne i flere akvarier og oceanarier verden over, trives i fangenskab.

For hvis man sammenholder data fra fritlevende klumpfisk med dem, man får fra artsfæller i fangenskab, når de dør, får forskerne et stadig bedre billede af, hvad der skal til for at skabe et godt klumpfiskeliv.

Denne særprægede skabning, som kan blive flere meter høj og lang, veje mere end en Volvo XC40, dykke så dybt som 500 meter og lægge op til 300 millioner bittesmå æg i én og samme gydning.

Klumpfisken

• Klumpfisk er den tungeste benfisk i verden.
• Klumpfisk findes i alle verdenshavene, nogle gange også i danske farvande.
• Den kan blive over 3,5 meter lang.
• Vægten kan blive mere end 2,3 ton.
• Klumpfisken producerer mange millioner millimeter-store æg, der hver vejer blot 1 mg og klækker som 2,5 mm store larver.

Kilde: Nordsøen Oceanarium og aqua.dtu.dk

Onsdagens offentlige opskæring af klumpfisken fra Saltum Strand afslørede ikke, hvor gammel den blev. Det har man ifølge Kristina Ydesen endnu ikke nok viden til at kunne finde ud af.

Men Kristina Ydesen fik til gengæld ret i sin fornemmelse af, hvilket køn eksemplaret fra Saltum var.

I virkeligheden var det ikke rødspættens fjerne fætter. Snarere en kusine. Det afslørede en æggestok fyldt med æg, der aldrig nåede ud i levende live.