Drev død i land: Havets blide kæmpe nåede ikke væk

- Den har jo et markant andet udtryk end andre fisk, siger begejstret biolog

Klumpfisken strandede mandag på Nørlev Strand. <i>Foto: Hans Ravn</i>

Klumpfisken strandede mandag på Nørlev Strand. Foto: Hans Ravn

NØRLEV:I Nordjylland er vi efterhånden godt vant med besøg af mere eller mindre eksotiske arter fra fiskeriget. Tunfisk, spækhuggere, hvalrosser, marsvin og delfiner har gæstet nordjysk farvand og ligefrem udløst navnekonkurrencer.

Mandag drev en klumpfisk så i land ved Nørlev Strand.

Klumpfisken skal fra Nørlev til Hirtshals, hvor den bliver undersøgt nøje af oceanariets biologer.  <i>Foto: Hans Ravn</i>

Klumpfisken skal fra Nørlev til Hirtshals, hvor den bliver undersøgt nøje af oceanariets biologer.  Foto: Hans Ravn

Det er ikke usædvanligt, for i 2014 skete det ca. 75 gange langs de danske kyster. Ellers svinger antallet  utroligt meget fra år til år, men i Nordjylland har klumpfisken fået nærmest mytisk status.

Især efter storbranden på Nordsøen Oceanarium i 2003. Den brand kostede oceanariets maskot, "Klumpe", livet, og den blev efterfølgende udødeliggjort, da der blev rejst en statue af den i Hirtshals.

Siden har oceanariet insisteret på at have en klumpfisk blandt arterne i det store akvarium.  Blandt dem verdens til dato næststørste kendte eksemplar, der vejede 646,6 kilo og målte to meter i højden.  

Oceanariet i Hirtshals har insisteret på at have klumpfisk i det store akvarium. Her er det biolog Kristina Skands Ydesen, der dykker med en klumpfisk i 2021. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Oceanariet i Hirtshals har insisteret på at have klumpfisk i det store akvarium. Her er det biolog Kristina Skands Ydesen, der dykker med en klumpfisk i 2021. Foto: Claus Søndberg

 - Klumpfisken har jo et udtryk, som er markant anderledes end andre fisk. Fx nogle store øjne, som på en eller anden måde personificerer dem og taler til os. Det er en blid kæmpe, lyder det begejstret fra Kristina Skands Ydesen, biolog ved Nordsøen Oceanarium.

Det nordjyske oceanarium indgår i et internationalt netværk , som deler deres viden om "ocean sun fish", som er klumpfiskens engelske navn. Derfor bliver klumpfisken fra Nørlev også bragt til Hirtshals, hvor den vil blive nøje undersøgt, så dens data kan komme ud i en bredere kreds.

Kristina Skands Ydesen skal studere den døde klumpfisk fra Nørlev nærmere. Det ser hun frem til. <i>Foto: Bente Poder</i>

Kristina Skands Ydesen skal studere den døde klumpfisk fra Nørlev nærmere. Det ser hun frem til. Foto: Bente Poder

 - Den skal måles og vejes. Derefter åbner vi den op, vejer alle organer og ser, hvad vi ellers finder - om den fx er død af sygdom. I det hele taget ved vi mest om de fiskearter, der er penge i - såsom tun, makrel og laks. Og så er der en hel masse fisk, vi ikke ved ret meget om - blandt dem klumpfisken, siger Kristina Skands Ydesen.

Umiddelbart er hendes bedste bud, at eksemplaret fra Nørlev, som måler ca. en meter i højden, er død af kulde.

- De trækker tit op i Nordsøen som sommergæster, og så ser vi dem typisk her om vinteren - for er de ikke kommet sydpå, inden vandet kommer under otte grader, så dør de, oplyser Hirtshals-biologen, som forklaring på, at klumpfisken er fundet ved Nørlev Strand.

Hun fortæller desuden, at klumpfisks primære føde er gopler - det gælder både vandmænd og brandmænd.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.