Sundhed

- Vi gør ikke naboerne syge

Direktør og storbonde opfordrer nu til ordentlig dialog om lugtgener

Nye målinger afviser ifølge Daniel Overgaard Pedersen, at der er sundhedsrisiko ved udledninger fra biogas - og pyrolyseanlæg
Nye målinger afviser ifølge Daniel Overgaard Pedersen, at der er sundhedsrisiko ved udledninger fra biogas - og pyrolyseanlæg Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 19:50

Efter en ophedet debat og anklager om voldsomme lugtgener og udledning, der gør beboere i nabolaget syge, kommer det store biogasanlæg og pyrolyseanlæg Agri Energy Vrå og Stiesdal SkyClean ved Vrå nu med resultaterne af uvildige målinger af udledning fra anlægget.

Virksomheden oplyser, at der fortsat bliver arbejdet intenst på at løse lugtgenerne. 

Men målingerne viser, at de påviste koncentrationer af formaldehyd eller andre sundhedsskadelige stoffer er så minimale, at det kan fastslås, at biogas- og pyrolyseanlægget ikke er årsag til de sygdomssymptomer, som nogle borgere har beskrevet, oplyser administrerende direktør i Agri Energy, Daniel Overgaard Pedersen i en pressemeddelelse. 

Agri Energy Vrå har været i voldsomt stormvejr den seneste tid.  Foto: Lars Pauli

- Agri Energy er tilfreds med, at der nu foreligger helt klare og uvildige målinger, der viser, at vores anlæg ikke er skyld i de sundhedsproblemer, som borgere har beskrevet den seneste tid, siger Daniel Overgaard Pedersen.

Han håber, at de alvorlige anklager mod anlægget ophører, og at der i stedet fokuseres på en konstruktiv dialog baseret på fakta. 

Agri Energy Vrå håber desuden, at der vil blive foretaget yderligere undersøgelser i de pågældende ejendomme og nærområder for at afklare årsagerne til de rapporterede helbredsproblemer, så ingen oplever at blive syge af at opholde sig i eget hjem. 

Agri Energy har sat forskellige tiltag i gang for at løse de fortsatte lugtgener, som dog også, ifølge Daniel Overgaard Pedersen, ligger under myndighedernes grænseværdi. 

Lugtgenerne er tidligere lokaliseret til tørringen af restbiomassen, når det er blevet afgasset i biogasanlægget. 

Naboer rejser imidlertid fortsat tvivl om de nye målinger, fordi de er foretaget over forholdsvis kort tid.  

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden